Steenberg: Forrykt hvis sygeplejersker selv skal betale
Egenbetaling: Ikke her, siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
"Det hører ingen steder hjemme," understreger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd overfor dsr.dk
”Det er stærkt bekymrende, at uddannelsesminister Esben Lunde Larsen nu vil have, at studerende selv skal betale for deres uddannelse, hvis de som professionsbachelor vil læse videre på en kandidatuddannelse, når det er en del af det almindelige uddannelsessystem. Det vil komme til at ramme sygeplejersker hårdt.”
Lunde Larsens forslag er en del af et udspil til justering af fremdriftsreformen.
Kurserne kan være på op til 30 ECTS-point, hvilket svarer til et halvt års fuldtidsstudie. Og disse kurser skal bachelorerne selv betale af egen lomme, ligesom de heller ikke er berettiget til SU, mens de følger kurserne.
”Vi bliver nødt til at have et system, hvor man som sygeplejerske kan tage en professionsbachelor, og derefter gå videre direkte på en relevant kandidatuddannelse uden at skulle betale for ekstra kurser. Uddannelserne kan allerede i dag kræve, at de studerende får undervisning, der sikrer det rette niveau, men det skal og må ikke være noget, der ligger som separate selvbetalte kurser. Det må ligge som en del af uddannelsen,” siger Dorte Steenberg til dsr.dk.