Hvad er værdighed?
Forligsparterne bag finansloven for 2016 er blevet enige om en såkaldt ’værdighedsmilliard’, men hvad er værdighed. Det har vi i Ældre Sagen et bud på.
For med Finansloven er Danmark blevet introduceret til et nyt ord ’værdighedsmilliarden.’ Men det åbner også op for spørgsmålet: Hvad er værdighed?
Vi hører alt for ofte beretninger om uværdige forhold på ældreområdet: Ældre, der må vente for længe på hjælp til at komme på toilettet, får uappetitlig mad eller som oplever, at mange forskellige hjælpere kommer og går i deres hjem. Vi hører også om mangel på medarbejdere, og at dem, der er, løber stærkere og stærkere og oplever, at de ikke har tid til at give en forsvarlig omsorg, pleje og behandling. Det skaber utryghed, at værdigheden i ældreplejen af og til halter, og vi ved, at mange frygter, at de ikke kan få værdig, pleje, omsorg og behandling, når de bliver ældre.
Ældre Sagen, FOA og Dansk Sygeplejeråd gik tidligere på året sammen og fik formuleret ti værdighedselementer, som vi mener, skal være udgangspunktet for ældreplejen i Danmark.
Inspirationen er hentet fra Norge og Sverige, der gennem flere år har arbejdet aktivt for at få en mere værdig ældrepleje, og hvor værdighed har været skrevet ind i lovgivningen siden 2011. Og nu er turen kommet til Danmark.
De ti elementer:
1. En bolig der passer til den enkeltes behov – også ved funktionstab Det betyder, at man tilbydes ændringer i indretningen af sin eksisterende bolig, samt hjælpemidler. Det kan også betyde tilbud om en anden bolig, hvor ægtefællen har mulighed for at flytte med, hvis det ønskes.
2. Mulighed for at komme ud. Det betyder, at man kan få støtte til at forlade egen bolig i hverdagen. Fx til gåtur, indkøb eller besøg.
3. Mulighed for at være velsoigneret og klædt som man ønsker Det betyder fx at få den nødvendige og rettidige hjælp til personlig hygiejne, så man ikke sidder i en brugt ble. Det betyder også støtte til at skifte tøj, hvis man har spildt mm.
4. Varieret og ernæringsrigtig mad i rammer, der giver lyst til at spise
Det betyder gode fysiske og sociale rammer for måltiderne. Det kan fx også betyde støtte til måltider og til tilberedning af mad. Det betyder også, at der er reelle valgmuligheder, og at der tages individuelle hensyn til særlige ønsker og diæter.
5. Lindrende behandling og en værdig død Det betyder, at den døende skal tilbydes lindrende behandlinger, støtte og rammer, som kan tilgodese et værdigt terminalforløb.
6. Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få relevant hjælp, når der er behov for det Det betyder støtte og hjælp til en træning og genoptræning, der kan styrke mulighederne for at fungere i hverdagen, både fysisk, kognitivt og socialt.
7. Forebyggelse af sygdom samt kontinuitet og faglighed i omsorg, pleje og behandling Det betyder, at medarbejdere følger den ældres helbredssituation for at forebygge sygdomme og for at kunne sætte ind med den rette pleje, omsorg og behandling, når det er nødvendigt. Det betyder også, at medarbejdere skal have mulighed for at samarbejde på tværs af fag og sektorer, så der sikres mest mulig kontinuitet for den enkelte.
8. Mulighed for at bevare egen døgnrytme Det betyder, at der tages hensyn til den enkeltes døgnrytme, så den enkelte så vidt det er muligt selv bestemmer, hvornår dagen starter og slutter. Det betyder også mulighed for at komme ud i frisk luft og mulighed for at få støtte til at deltage i sociale aktiviteter.
9. Tilbud om eksistentielle samtaler og samvær med andre Det betyder nærvær og samtaler om det, der fylder for den enkelte. Det betyder støtte til at holde minderne i live og fokus på sin livshistorie. Det betyder, at støtten ikke kun er i forbindelse med de fysiske udfordringer, men i lige så høj grad også handler om den mentale sundhed.
10. Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Det betyder, at man behandles med respekt og værdighed, uanset at man ikke længere kan det samme som tidligere. Det betyder, respekt for privatlivet og for personlige grænser. Det betyder at medarbejdere og ældre taler til hinanden på en ordentlig måde. Det betyder, at man fortsat får mulighed for at udvikle sig og fastholde en meningsfuld tilværelse på trods af helbredsforværringer.