23948sdkhjf

Minister skal høre om demens i Odense

På programmet er Odenses arbejde med demensområdet, herunder den kommende demensbydel ”Byen for Livet”.
I dag mødes sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) med Odenses ældre- og handicaprådmand, Brian Skov Nielsen (EL). På programmet er Odenses arbejde med demensområdet, herunder den kommende demensbydel ”Byen for Livet”.

"I forbindelse med arbejdet med den kommende demenshandlingsplan tager jeg nu rundt i landet for at lytte til dem, der ved allermest og har området tæt inde på livet i hverdagen. Her mener jeg ikke mindst de demente selv og deres pårørende, men også fagprofessionelle, organisationer og kommuner. Det er afgørende for mig at blive klogere på deres erfaringer, så handlingsplanen kan komme til at gøre en konkret forskel for mennesker med demens og deres pårørende," siger sundheds- og ældreminister Sophie Løhde.

Ministeren besøger plejecenteret Svovlhatten, som er et af de plejecentre i Odense, der har specialiseret sig i demens. Ud over en rundvisning på stedet bliver der en gennemgang af velfærdsteknologi og demens, samt fremlagt tanker omkring hvordan også arkitekturen i ”Byen for Livet” kan bidrage til et bedre liv for bydelens beboere. Afslutningsvis går turen til Kallerupvej, som er et rådgivnings- og kontaktcenter for demensramte og pårørende drevet primært af frivillige kræfter. Her vil ministeren får et indblik i det arbejde, Kallerupvej gør, og høre mere om stedets historie og tilgang.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078