23948sdkhjf

Udbud koster kassen

Der kan ligge store skjulte omkostninger gemt i udbudsopgaverne for det offentlige, viser undersøgelse fra forskerne Ole Helby Petersen og Erik Bækkeskov.
Den gennemsnitlige omkostning ved 79 undersøgte offentlige udbudsrunder viser, at det koster cirka to procent bare at sende opgaven i udbud. Det viser en undersøgelse, som forskerne Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitetscenter og Erik Bækkeskov fra Københavns Universitet står bag.

Undersøgelsen viser, at udbudsomkostningerne varierer stort - og der er eksempler på, at det kan koste over 12 procent oven i kontraktprisen.

Forskerne understreger selv, at resultatet ikke nødvendigvis er repræsentativt, men "kan tjene som illustration af størrelsen på offentlige myndigheders udbudsomkostninger".

"Men hvad enten det er to eller 12 procent, så er det pokkers mange penge. Det overses gang på gang i debatten, når der igen og igen kun fokuseres på bundlinjerne," siger FOA's forbundsformand Dennis Kristensen.

Han hæfter sig ved, at den nye undersøgelse kun viser billedet inden et udbud. Når udbuddet er gennemført, så har det offentlige også omkostninger i form af tilsyn, kontrol og opfølgning over for kontrakthaverne. Dette beløb er ukendt.

"Og så viser erfaringen desværre også, at det offentlige har millionstore regninger som følge af striben af konkurser i bl.a. hjemmeplejen. Omkostningerne løber ved de store konkurser gang på gang op i millionbeløb, som hver gang betales af skatteyderne," påpeger Dennis Kristensen.

Den nye undersøgelse er en del af Roskilde Universitetscenters store forskningsprojekt "Dokumentation af effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver, som Magasinet Pleje tidligere har omtalt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095