23948sdkhjf

Industrien anbefaler konstruktiv dialog i ny pjece

Dansk Rehab Gruppe og Medicoindustrien udgiver i dag en pjece med industriens anbefalinger til konstruktiv dialog i udbudsprocesser. Download den her.
Dansk Rehab Gruppe og Medicoindustrien udgiver i dag en pjece med industriens anbefalinger til, hvordan en udbudsproces præget af konstruktiv dialog kan se ud. Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

”Samfundet bruger hvert år milliarder af kroner på indkøb af medicinsk og anden velfærdsteknologisk udstyr. Et fornuftigt samarbejde mellem leverandør og ordregiver som pjecen lægger op til sammen med den nye udbudslov, giver os byggestenene til at sikre at disse penge bruges optimalt for regioner, kommuner og involverede borgere, " siger Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien. En udtalelse som bakkes op af formanden for Dansk Rehab Gruppe, Per Buus.

Folketinget vedtog den 19. november en ny udbudslov, der giver meget bedre muligheder for at styrke dialogen i udbuddene. Hvor loven kan ses som de lovmæssige rammevilkår for en bedre udbudsproces, er pjecen tænkt som et inspirationskatalog til, hvordan en sund og effektiv udbudskultur ser ud under dette regelsæt.

"Det er afgørende for patienten, samfundsøkonomien og brugerne af de indkøbte produkter, at beslutningen tages på så oplyst et grundlag som muligt. Pjecen fokuserer på en række aspekter ved udbud, der kan styrkes gennem et bedre samarbejde og en tættere dialog. Dialogerne kan bruges som en markedsundersøgelse, der sikrer at innovation bliver en del af kravsspecifikationen," lyder det fra Per Buus.

Målet med pjecen er oplysning, så vi undgår, at udbud ender i klagesager, at leverandører og det offentlige bruger ressourcer på krav om aktindsigt, og at udbud skal gå om.
"Vi vil samtidig skabe mere fair konkurrence, og sikre at offentlige indkøb af medicinsk udstyr og Rehabprodukter skaber værdi for hele behandlingsforløbet? Så kræver det en tæt og frugtbar dialog mellem offentlige indkøbere og private leverandører," siger parterne.

Målgruppen for pjecen er både kommunale og regionale indkøber samt private leverandører af medico- og rehabprodukter.

Download pjecen her .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11