Elvis og piano på plejehjemmet
På Sølund bruger man musik som et plejefagligt redskab i hverdagen.
Det er især Beatles og Elvis som hitter lige nu på Sølund, fortæller Helle Borch og Dorte Volder. Men man kan også stadig synge de kendte dansktopsange. Foto: Lotte Brochmann
Af Lotte Brochmann
”Skal vi høre noget Elvis?”, spørger social- og sundhedsassistent Dorte Volder.
”Ja”, kommer det hurtigt omkring kaffebordene.
Musikken strømmer ud af højttalerne og fylder lokalet med god stemning.
Vi er på musikplejecentret Sølund på Nørrebro, der i efteråret er blevet officielt udnævnt til profilplejehjem af Københavns Kommune.
På Sølund har man en lang tradition for sang og musik i hverdagen og for at lave koncerter, musikcaféer og fællessang.
”Men vi har en ambition om, at vi gerne vil mere end det,” fortæller centerchef Jan Nybo Jensen.
”Vores ambition er, at vi skal lære at bruge musikken som et ekstra plejefagligt og pædagogisk redskab inde hos den enkelte beboer. Og vi har allerede nogle små eksempler på, at det faktisk gør en forskel,” siger han til Magasinet Pleje.
Alle er med
Det kræver en anden form for refleksion fra personalets side at bruge musik som et fagligt redskab i plejen, forklarer Sølunds centerchef.
Alle medarbejdere har derfor også været på et specialdesignet kursus, ligesom Sølund har en musikterapeut tilknyttet.
”Vi har fået en større forståelse for betydningen af musik. Og nu er alle med inde over og arbejder med musik, og vi har et fælles fokus, fortæller social- og sundhedsassistent Dorte Volder.
Hun er også demens-vidensperson på Sølund, og oplever, hvordan musik kan gøre en forskel i demensplejen. Det kan f.eks. være nemmere at få beboere til at stå op af sengen, hvis man bruger musik, og man kan ofte komme lettere hen ad gangen, hvis man synger en sang, ligesom man kan bruge musikken til en stille stund, forklarer hun.
Elvis
Der er nogle beboere, som er så dårlige i deres demens, at det talte sprog er væk. Men når man begynder at synge, så kommer ordene fuldstændig ordret sætning efter sætning, fortæller Dorte Volder.
”Vi har en beboer, som er stor Elvis-fan. Hun har alle hans plader og kan alle teksterne. Og når hun sidder og synger, så er det på fuldendt engelsk. At forestille sig den tilfredsstillelse hun får i kroppen af, at det her kan hun stadig, og der er nogen, der synes, hun er god. Jeg får helt kuldegysninger og bliver bare så glad,” siger hun.
”Når vi ikke kan nå dem længere med det talte sprog, så kan vi nå dem med musik.”