23948sdkhjf

Køkkenet skruer ambitionerne i vejret

Patienter skal have endnu mere økologisk mad på Herlev og Gentofte Hospital.
På Herlev og Gentofte Hospital skruer køkkenet nu ambitionerne i vejret for at gøre madoplevelsen både bedre, sundere og mere økologisk.

I juni 2016 skal mindst 75 procent af de råvarer, der anvendes til alt lige fra sylte til porretærte, være økologiske - sammenlignet med en økologiprocent på 60 lige nu. Der skal flere friske råvarer i maden, og maden skal i højere grad afspejle årstidernes råvarer.

"Maden er en del af behandlingen, og derfor skal den være så velsmagende og indbydende som overhovedet muligt. Det kan økologien hjælpe med. Det er en motor for at servere mad af høj kulinarisk kvalitet, fordi vi oplever, at vi med friske økologiske råvarer finder nye muligheder at tilberede maden på," siger køkkenchef Michael Allerup.

Køkkenet på Herlev og Gentofte Hospital har for at nå det ambitiøse mål indgået et samarbejde med Fonden Københavns Madhus.

"Formålet er, at sikre inddragelse af andres erfaringer i vores arbejde og at få en faglig sparringspartner til vore bestræbelser. Der har Københavns Madhus en masse gode ideer og viden. Når køkkenet skal omlægge til mere økologi og forbedre kvaliteten af maden, er der også behov for kompetenceudvikling af de ansatte," siger Michael Allerup.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078