Kursus for ældre for at forebygge fald
Ældre i Sønderborg har bl.a. fået sat ord på deres angst for at falde.
Ergoterapeut Christina Lei har stået for gymnastikken på kurset i Sønderborg. Foto: Kim Toft Jørgensen/Sønderborg Kommune.
Målet har været at forebygge fald og også at gennemføre en test, så deltagerne kunne sammenligne deres fysik og angst-status med niveauet, da de startede.
"Der er ingen tvivl om, at deres fysik er blevet bedre, og jeg er også sikker på, at de har haft glæde af at få gode råd med hjem om løse tæpper, ledninger og godt lys. Men dér hvor de virkelig har rykket sig, er i forhold til angsten for at falde og for ikke at kunne komme op igen. Jeg oplever langt større tryghed og ro nu, hvor de har fået værdifulde værktøjer, som de kan tage i brug, hvis uheldet skulle være ude, i stedet for at gå i panik," fortæller ergoterapeut Christina Lei.
Kurset - og en bedre fysik - har desuden haft stor værdi i forhold til deltagernes sociale liv.