23948sdkhjf

Kursuskatalog om demens på gaden

Nationalt Videnscenter for Demens har netop sendt nyt kursus- og konferencekatalog for 2016 ud.
Nationalt Videnscenter for Demens har netop udgivet sit kursuskatalog med en oversigt over temadage, konferencer og kurser om demens i 2016.
Samtidig udkommer også programmet for DemensDagene i maj måned.

"Vores uddannelsestilbud er for alle der, arbejder med demens. Undervisningen tager afsæt i den nyeste forskning og erfaring på demensområdet, og vi stræber efter, at vores deltagere let kan omsætte undervisningen til konkrete handlinger i deres daglige arbejde", siger uddannelsesleder Karen Tannebæk fra Nationalt Videnscenter for Demens.

"Mennesker med demens møder mange sundheds- og omsorgspersoner i deres sygdomsforløb. Viden og engagement hos personalet er - kombineret med en personcentreret indsats helt afgørende for trivslen hos et menneske med demenssygdom", fortsætter hun.

Se alle kurser og konferencer i 2016 her.

Fakta
Nationalt Videnscenter for Demens tilbyder uddannelse til alle, der arbejder med omsorg og pleje, træning og aktivitet, forebyggelse og tidlig opsporing eller med diagnosticering og behandling af demens.

Hvert år deltager flere end 5.000 fagpersoner i konferencer, temadage eller skræddersyede kurser tilrettelagt af Nationalt Videnscenter for Demens. I kursuskataloget for 2016 er der blandt andet fokus på:

• Seksualitet og kærlighedsliv (i uge 6)
• Når adfærden udfordrer
• Fysisk træning for mennesker med demens
• Religion, sprog og kultur i demensomsorgen
• Lægemidler og demens
• Specialistkurser for læger og psykologer
• Skræddersyede kurser
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098