23948sdkhjf

Demens: Minister samlede gode idéer ind

Fagfolk og organisationer har i denne uge været til rundbordsmøde med sundheds- og ældreministeren. Temaet var den kommende demenshandlingsplan.
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde inviterede til rundbordsmøde. En lang række fagfolk, organisationer, selskaber og politikere var inviteret til at komme med input til regeringens kommende demenshandlingsplan. Det skriver ministeriets hjemmeside.

”Indsatsen over for mennesker med demens skal have et løft med den kommende handlingsplan, men det løft skal jeg ikke udtænke alene bag mit skrivebord. Derfor har jeg indbudt en bred kreds af aktører til at tage det første spadestik sammen med mig. Det er vigtigt for mig, at handlingsplanen bliver til i dialog med alle dem, der ved mest om området, og det vil sige både demente borgere, deres pårørende, de fagprofessionelle og forskellige organisationer og myndigheder,” siger sundheds- og ældreminister Sophie Løhde til hjemmesiden.

I løbet af mødet fik alle de fremmødte mulighed for at give deres bud på, hvad den kommende handlingsplan skal indeholde.

Deltagerkredsen består bl.a. af Demenskoordinatorerne, FOA, DSR, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, Nationalt Videnscenter for Demens, Alzheimerforeningen, Ældre Sagen og OK-fonden.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095