Nu kommer FindPlejehjem.dk
Alle landets plejehjem får en gratis side på det nye website.
Websitet FindPlejehjem.dk er en gratis service, der henvender sig til potentielle beboere såvel som deres pårørende, visitatorer, kommuner og plejehjemmene selv. På FindPlejehjem.dk kan man finde uddybende oplysninger om plejehjem og -boliger – uanset om man søger i ens nærområde eller ønsker at tilflytte en helt ny landsdel.
Alle landets plejehjem får en gratis side på FindPlejehjem.dk, så ældre og deres pårørende let og hurtigt kan finde nøjagtigt det plejehjem, der passer til deres behov – både i forhold til beliggenhed og faciliteter, fortæller FindPlejehjem.dk. Nye udvidelser og funktionaliteter tilføjes løbende, og målsætningen er at have alle danske plejehjem med i databasen inden for den nærmeste fremtid.
En gratis side på FindPlejehjem.dk indeholder informationer om det pågældende plejehjems placering, nærområde og faciliteter samt et enkelt, retvisende billede af stedet.
Find Plejehjem er udviklet og drevet af Sampedro og Bright Beetle ApS. Sampedro laver digitale løsninger og Bright Beetle ApS laver filmproduktion.