FOA-medlemmer arbejder fysisk dobbelt så hårdt
I ny undersøgelse vurderer FOA's medlemmer selv, at deres arbejde er mere fysisk anstrengende end andre faggruppers.
Det viser en ny undersøgelse, FOA har lavet blandt 2.321 repræsentativt udvalgte medlemmer. De vurderer selv, at deres arbejde er mere belastende end andre faggruppers.
FOAs medlemmer har vurderet, hvor fysisk hårdt de opfatter deres arbejde på en skala fra 0-10, hvor '10' svarer til, at de opfatter deres arbejde som maksimalt fysisk hårdt, mens '0' betyder, at de ikke opfatter deres arbejde som fysisk hårdt, skriver Fagbladet FOA.
I forhold til en undersøgelse, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) tidligere har lavet blandt et repræsentativt udsnit af alle danske lønmodtagere om, viser det sig, at FOAs medlemmer gennemsnitligt vurderer deres arbejdsbelastning til 6,4, mens NFA's undersøgelse viste 3,3.