Seniorland fordobler salgsstyrken
Gennem det sidste års tid har man oplevet en markant stigning i efterspørgslen på el-scootere, el-kørestole og lignende hjælpemidler.
"Gennem det sidste års tid har vi mærket en kraftig stigning i salget af vores elektriske hjælpemidler, dvs. el-scootere, el-kørestole og vores overdækkede el-scooter, som vi kalder en Minibil. Derfor har vi nu valgt at ansætte ekstra personale på Sjælland, Fyn og i Jylland. Det betyder også, at vores eksisterende sælgere kan fokusere mere på mindre geografiske områder og dermed bedre optimere deres dag," fortæller Seniorlandansvarlig Morten Larsen.
Fra april måned vil det være muligt at møde de kørende salgs- og servicebiler, når Seniorland afholder 12 ”Scootertræf” over hele landet.