23948sdkhjf

Konference om inddragelse af frivillige

Christiansborg danner i dag rammen om konferencen ’Sæt Borgeren i Spil - Borgercentreret velfærdsinnovation’.
Venstres sundheds- og ældreordfører, Jane Heitmann, står i dag i spidsen for konferencen ’Sæt Borgeren i Spil - Borgercentreret velfærdsinnovation’ på Christiansborg. Omdrejningspunktet for konferencen er involvering af civilsamfundet, når der skal tænkes nyt omkring velfærds- og sundhedsløsninger i Danmark.

På konferencen præsenteres udvalgte virksomheds-og organisationscases, hvor inddragelse af frivillige er et centralt element. Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) indleder konferencen med åbningstale.

"Vi er midt i en tid hvor vi i større og større grad bliver nødt til at tænke innovativt, når det kommer til udviklingen af vores velfærdssamfund – det gælder også fremtidens inddragelse af frivillige. Derfor glæder jeg mig til at høre eksempler på, hvordan virksomheder og frivillige kan have gavn af hinanden. Det er selvfølgelig vigtigt at slå fast, at frivillige hverken kan eller skal overtage de professionelles opgaver," siger Jane Heitmann.

På konferencen bidrager Ældre Sagen med viden om, hvordan frivillige kræfter kan være med til at gøre en forskel for de ældre.

"Der er en klar tendens til, at vi samarbejder tættere med kommunerne om opgaveløsningen i det frivillige arbejde. Det skyldes især, at kommunernes medarbejdere er i kontakt med nogle af de svageste ældre. Kommunens medarbejdere kan motivere til at deltage i nogle af de mange frivillige tilbud i Ældre Sagen. Vi er dog meget opmærksomme på, at ingen ældre må blive afhængige af frivillig arbejdskraft," siger Lars Linderholm, der er chef for det frivillige arbejde i Ældre Sagen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082