23948sdkhjf

De flyvende blå blink består kvalitetstesten

De landsdækkende akutlægehelikoptere går fremover på vingerne med blåstempling fra Den Danske Kvalitetsmodel.
Siden 1. oktober 2014 har de tre akutlægehelikoptere med baser i Skive, Billund og Ringsted fløjet akut lægehjælp frem til alvorlige og livstruende situationer og sikret hurtig transport af borgere fra landets yderområder til specialiseret behandling, i et tæt samarbejde med regionernes øvrige præhospitale beredskaber.

Akutlægehelikopterne letter fx ved tidskritiske opgaver som hjælp til patienter med blodprop i hjertet på en af Danmarks mange småøer eller når der er behov for hjælp ved større trafikulykker, hvor der er langt til det nærmeste traumecenter.

De tre akutlægehelikoptere drives af de fem regioner i fællesskab og har for nylig fejret 1 års fødselsdag. Formanden for helikopternes styregruppe Svend Hartling er derfor stolt af blåstemplingen fra Den Danske Kvalitetsmodel.

"Jeg er stolt af, at den nationale akutlægehelikopterordning og Norsk Luftambulanse er blevet fuldt akkrediteret i første forsøg. Det viser, at akutlægehelikopterne leverer høj kvalitet og er med til at skabe gode resultater for akut syge og tilskadekomne patienter på linje med det øvrige sundhedsvæsen. Helikopterordningen har kun været i drift lidt over et års tid, men medarbejderne yder tydeligvis den nødvendige indsats," siger Svend Hartling og fortsætter:

"Vi arbejder hele tiden med at være på forkant med den faglige udvikling. Det gælder både for den sundhedsfaglige og den flyoperative kvalitet, hvor vi løbende bliver bedre til at tilrettelægge flyvninger så sikkert som muligt også om natten og i dårligt vejr."

De eksterne eksperter fra akkrediteringsnævnet har besøgt én af helikopterbaserne, gennemgået procedurer og interviewet både medarbejdere og ledelse. Desuden har de udført såkaldt audits, hvor konkrete patientforløb vurderes.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079