23948sdkhjf

Borgere i Østjylland skal være Demensvenner

I sidste uge kom det frem, at Aarhus bliver én af de første seks demensvenlige byer i Danmark. I dag uddannes regionens første Demensven-instruktører i Aarhus, der skal klæde os alle sammen på med viden om demens.
Alzheimerforeningens 'Demensvenner' går ind i en ny fase, når 25 ildsjæle fra Aarhus idag onsdag uddannes til Demensven-instruktører på Frivilligcenter Aarhus. Instruktørerne skal sidenhen afholde gratis kurser rundt om i kommunen, hvor alle kan blive klogere på demens.

En Demensven er en person, der rækker hånden frem, når han eller hun møder et menneske med demens – for eksempel derhjemme, i opgangen, på villavejen, i butikken, på arbejdspladsen eller der, hvor personen med demens måske er kommet på afveje eller har brug for hjælp.

Med Demensvenner ønsker Alzheimerforeningen for alvor at gøre demens til noget, der ikke blot vedkommer de 500.000 mennesker, der er berørt af sygdommen. Vi stifter alle jævnligt bekendtskab med demens – måske uden at vide det – og om 25 år vil omkring dobbelt så mange være ramt af demens. Kort sagt, demens vedkommer os alle.

"Demensvenner skal være med til bryde med de mange tabuer og myter, der omgærder en af vor tids største og mest dødelige folkesygdomme. Myter, som at demens er en naturlig del af alderdommen, eller at det kun handler om at miste hukommelsen. Alt sammen noget, som er med til at gøre livet sværere for mennesker med demens og deres pårørende," forklarer Nis Peter Nissen, der er direktør i Alzheimerforeningen.

Kampagnen er inspireret af den engelske Dementia Friends kampagne, der på mindre end et år formåede at finde 1 mio. ’Dementia Friends’. I Danmark er målet 100.000 Demensvenner - ca. én Demensven for hver demenspatient i Danmark.
Læs mere om Demensvenner på Demensven.dk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079