23948sdkhjf

Håbet er vigtigt for patienter og pårørende

Følelsen af solidaritet og fælles håb er vigtigt for livskvaliteten hos patienter med hjernekræft og deres pårørende. Det viser nyt ph.d.-studie fra sygeplejeforsker.
Sygeplejerske og ph.d. Karin Piil fra Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet og Center for Integreret Rehabilitering af kræftpatienter (CIRE) ved Københavns Universitet undersøger i sit ph.d.-studie livskvalitet hos patienter med hjernekræft og deres pårørende for at se, hvilke behov for hjælp og støtte de to grupper har. Forskningsprojektet viser blandt andet, at patienter med hjernekræft og deres pårørende deler visse behov - eksempelvis behovet for et fælles håb.

”Håbet er essentielt for livskvaliteten hos både patienter og pårørende. Mit studie viser blandt andet, at håb får patienter og deres pårørende til at føle sig bedre tilpas og være mere positive. Følelsen af håb motiverer begge parter til at optimere patientens helbredssituation. Både patienter og pårørende fortæller, at de har behov for at være proaktive og at være engageret i sundhedsfremmende aktiviteter, som de vurderer, vil gavne patientens helbredssituation. De investerer en del tid, penge og energi i eksempelvis kostændringer og alternativ- og komplementær terapi og medicin, som venner og familie anbefaler,” siger Karin Piil, sygeplejerske og ph.d. fra Neurokirurgisk Klinik.

I starten af sygdomsforløbet handler håbet ofte om at overleve sygdommen. I takt med at sygdommen udvikler sig - med konsekvenser for hverdagslivet til følge – kan håbet om overlevelse mindskes. Hos nogle sker der derefter en gradvis redefinering af håbet til at omhandle livskvalitet fremfor overlevelse. Mens andre er i risiko for at udvikle depressive symptomer. Da håb har så afgørende betydning for livskvaliteten, efterspørger patienterne og de pårørende at emnet håb bliver drøftet med specialisterne i højere grad, end de oplever i dag.

Studiet er baseret på både spørgeskemaer og interview med patienter og pårørende, der er foretaget fem gange over en periode på 1 år. Metoden gør det muligt at se, hvordan behovene hos de to grupper ændrer sig over tid.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078