En utrættelig ildsjæl
Ældreudvalget i Nyborg har netop uddelt Frivilligprisen 2015.
Leif Krogh Pedersen var nomineret til prisen af venneforeningen i Egeparken. Han beskrives som en utrættelig ildsjæl, der igennem mange år har gjort en stor indsats for ældre borgere i Nyborg Kommune. Han har bl.a. været med til at starte venneforeninger op, organiseret biografforestillinger i Nyborg Bio og diverse fester for beboerne på plejecentrene og været primus motor på anskaffelsen af nye handicapbusser.
Med Frivilligprisen følger en check på 5000 kroner.