Systematic A/S vinder kontrakt med Københavns Kommune
IT-værktøjet 'Culumna Cura' skal udgøre det primære it-redskab i forbindelse med planlægning og levering af pleje- og omsorgsydelser for kommunens medarbejdere.
For kommunens medarbejdere udgør borgerjournalen det primære it-redskab i forbindelse med planlægning og levering af pleje- og omsorgsydelser. Hos Systematic hedder løsningen Columna Cura.
”Cura er udviklet med udgangspunkt i at gøre arbejdet med borgerne lettere at dokumentere, lettere at få overblik over samt at smidiggøre koordineringen på tværs af faggrupper og sektorer. Samtidig har vi arbejdet meget med design for at sikre brugerne en intuitiv løsning, der giver og ikke tager ressourcer,” forklarer Henrik Jespersen.
”Med kontrakten til Københavns Kommune tager vi et afgørende skridt ind på markedet for omsorgsjournaler. Vi har for kort tid siden indgået kontrakt med Aarhus Kommune og med København i porteføljen, har vi fået to nye kunder, der i fællesskab ønsker at sætte nye standarder på området. De to kommuner har tilsammen mere end 15.000 medarbejdere, der kommer til at arbejde med vores løsning,” siger Henrik Jespersen, Salgsdirektør, Healthcare hos Systematic.
Københavns Kommune tager dermed et opgør med de traditionelle løsninger, hvor kommunen typisk bliver låst til en enkelt leverandør.
”Det skal være nemt at være borger, det skal være nemt at være bruger, det skal være nemt at optimere kvalitet samt effektivitet, og vi vil have friheden til at kunne invitere innovative løsninger fra andre leverandører til at fungere sammen med vores løsning. Det kan vi med systemet fra Systematic, og det sikrer os en stærk platform til både innovation og kvalitetssikring i den service, vi tilbyder borgerne,” siger Mette Harbo, Digitaliseringschef i Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltning.
Hun tilføjer, at det nye EOJ-system skal være fleksibelt, så det løbende kan tilpasses forandringer og ændrede krav.
”Øget digitalisering og smartere anvendelser af it-systemer er en væsentlig kilde til øget effektivitet, som skal få budgetter og opgaver til at mødes. Samtidig er kvaliteten af vores opgaveløsning afhængig af velfungerende it-løsninger. Egenskaber som driftseffektivitet, driftsstabilitet, performance og fejlfrihed er derfor noget, vi har lagt stor vægt på i dette valg,” påpeger Mette Harbo.
Han tilføjer, Systematic oplever stor interesse for de løsninger, virksomheden kan levere til pleje- og omsorgssektoren, og det er en interesse, der rækker ud over landets grænser.
Om Columna Cura
Cura er Systematics svar på fremtidens kommunale borgerjournal. Det er én samlet borgerjournal – på tværs af faggrupper, hvilket sikrer transparens gennem deling af viden om borgeren på tværs af sektorer. Systemet understøtter alle tiltag omkring hjemmepleje, rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse og er forberedt til også at understøtte andre fagområder som f.eks. psykiatri og handicap i takt med, at kunderne efterspørger det. Brugere af borgerjournalen omfatter eksempelvis SOSU hjælpere og –assistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætister, administrativt personale, borgere.