23948sdkhjf

Løhde besøger yngre demensramte

Ældreminister besøger demenstilbuddet Aktivt Fællesskab i Randers
På mandag den 22. februar skal ældreminister Sophie Løhde blive klogere på et af landets demenstilbud.
I Randers findes tilbudet 'Aktivt Fællesskab' til yngre demensramte. Magasinet Pleje har tidligere besøgt stedet, hvor motion, kultur, samvær og latter er en vigtig bestanddel.

Nyere forskning på demensområdet viser, at fysisk aktivitet kan mindske symptomer som irritabilitet, depression og uro hos borgere med Alzheimer. Desuden kan en forbedret livskvalitet generelt være med til at forhale sygdommen.

Personalet i ”Aktivt Fællesskab” har gode erfaringer med at samle borgerne omkring blandt andet fysiske aktiviteter og gåture i det fri.

Sophie Løhde besøger tilbuddet for at hente inspiration til den nye handleplan på demensområdet.

”Jeg ser frem til at besøge ”Aktivt Fællesskab” og se, hvordan de arbejder med motion og andre aktiviteter for yngre med demens. Det er jo en gruppe, der er udfordret på en anden måde, end de mennesker, der rammes af demens sent i livet. Derfor er det vigtigt, at vi også tilpasser aktiviteter til denne gruppe af borgere,” siger sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079