Robotudvikler dobler op i nye lokaler
Det går stærkt for Blue Ocean Robotics, som nu samler et halvt hundrede medarbejdere ét sted.
2
Billeder
Blue Ocean Robotics med telerobotten VGo, der blev præsenteret på CareWare i Aarhus i 2015. Robotten bruges på plejecentre til dialog, bl.a. mellem beboere og familiemedlemmer, der bor langt væk, eller med praktiserende læger.
"Vi er vokset ud af vores rammer, og det er jo en god grund til at flytte. Vi kan ikke være her. Vi har kigget meget på, hvor vi kunne placere os fornuftigt som en robotvirksomhed og er kommet frem til, at det skal være i nærheden af Forskerparken og universitetet. Vi har en del assistenter, der stadig er studerende, så nærheden til universitetet har været væsentlig," siger Blue Ocean Robotics’ partner og direktør John Erland Østergaard til fyens.dk.
Ud over Blue Ocean Robotics flytter også spin off-selskaberne Wallmo og Robo Business Europe med fra Klokkestøbervej til den nye adresse.
Kilde: http://www.fyens.dk/erhverv/Firma-vokset...
Blue Ocean Robotics udvikler og forhandler robotter til plejesektoren, bl.a. robotter til tele-pleje, telemedicin, rehabilitering og socialterapeutiske robotter. Blue Ocean Robotics præsenterede bl.a. på CareWare i Aarhus i 2015 en tele-robot, der virtuelt kan bringe familier på 'besøg' hos plejehjemsbeboere.