23948sdkhjf

Aalborg får AppCaféer

Her kan både borgere og også medarbejdere fra Ældre- og handicapforvaltningen få gode råd om, hvordan de kan få gavn af apps i hverdagen.
Nu opretter Senior Digital i Aalborg AppCaféer. Det skriver Ældre- og handicapforvaltningens nyhedsbrev.

I de nye AppCaféer vil Senior Digital rådgive både borgere og også medarbejdere fra Ældre- og Handicapforvaltningen om, hvordan de kan få glæde og gavn af apps til smartphones og tablet i hverdagen.

Medarbejderne fra Ældre- og Handicapforvaltningen som arbejder med borgere med funktionsnedsættelser kan f.eks. få vejledning i, hvilke muligheder der findes for kompenserende, støttende og trænende apps.

AppCaféerne holdes på forskellige plejehjem, dag-/botilbud, aktivitetscentre og centralt placerede let tilgængelige steder i byen. Senior Digital kan i særlige tilfælde også tage på hjemmebesøg hos borgere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078