Holbæk Kommune genudbyder stor OPP-kontrakt
Kontrakten på byggeri og drift af nyt stort svømme-, idræts- og sundhedscenter løber op i mere end en halv milliard.
Det nye svømme-, idræts- og sundhedscenter i Holbæk placeres tæt på en række store boligområder, Holbæk kunsthøjskole og byens gymnasium og campusområde. (Foto: Holbæk Kommune)
OPP-kontrakten har en anslået værdi på lige over en halv milliard kroner.
Holbæk Kommune har på baggrund af idéoplæg fra flere foreninger i Holbæk by truffet beslutning om at samle en række af byens eksisterende idrætsfaciliteter samt sundheds- og genoptræningsfaciliteter i et nyt idrætsområde i det vestlige Holbæk, og er i den forbindelse ude med et nyt udbud.
- Med en ny samlet svømme-, idræts- og sundhedsfacilitet ønsker Holbæk Kommune at skabe et fremtidssvarende aktivitetsområde for både bredde og elite - et idrætslandskab, der giver Holbæk puls og nytænker sammenhængen mellem sundhed og idræt, lyder det i udbudsbetingelserne, hvor det også fremgår, at der skal være plads til borgere med blivende eller forbigående sundhedsudfordringer.
I alt skal der opføres 15.000 kvadratmeter, og går alt efter planen, kan det nye anlæg tages i brug ultimo 2018.
Læs hele historien her: