23948sdkhjf

Står ved en skillevej med forebyggende hjemmebesøg

Sidste chance for at tilmelde sig årskursus med SUFO - tilmeldingsfrist 28. februar.
De forebyggende hjemmebesøg står ved en skillevej: Hvordan målrettes indsatsen bedst til særligt sårbare grupper, uden at de ’kendte’ besøg glemmes?
Det er hovedtemaet, når SUFO afholder ÅRSKURSUS 2016 på Hotel Nyborg Strand. Det sker den 6. og 7. marts.

250 ansatte i 'sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg' er allerede tilmeldt konferencen.
Og det er ved at være sidste chance, hvis du vil tilmelde dig. Tilmeldingsfristen, der ellers var i går, er udskudt til den 28. februar.

1. januar 2016 trådte en ændring af lov om social service sandsynligvis i kraft. Lovændringen betyder, at aldersgrænsen for årligt tilbagevendende tilbud om forebyggende hjemmebesøg hæves til 80 år, dog skal alle 75-årige stadig tilbydes ét forebyggende hjemmebesøg. Borgere i alderen 65 til 79 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, skal tilbydes hjemmebesøg efter behov.

"Lovændringen medfører en palette af muligheder, som stiller spændende udfordringer til os som medarbejdere. Vi skal udover de ’kendte’ besøg, fremover tilbyde besøg til borgere, som er i særlig risiko. For at få nogle af de borgere i tale, som i dag takker nej til forebyggende hjemmebesøg, har kommunerne nu mulighed for at holde kollektive arrangementer. Vi skal derfor klædes på til de nye opgaver - at opspore og iværksætte de rette initiativer for særligt sårbare grupper uden at glemme de forebyggende hjemmebesøg generelt," lyder det fra SUFO i oplægget til de to dage.

Målgruppen for Årskurset er ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg, deres ledere, ældrechefer samt øvrige forebyggende medarbejdere på ældreområdet.
Læs mere på sufo.dk.

Følgende spørgsmål bliver belyst på Årskurset:
  • Hvad kendetegner ældre borgere i dag? Hvad er borgernes forventning til de forebyggende hjemmebesøg?

  • Hvorledes opsporer vi særligt sårbare grupper og finder det rette tilbud til dem?

  • Hvad er status på sundhedsfremme og forebyggelse i kommunerne, og hvordan skriver de forebyggende hjemmebesøg sig ind i den sammenhæng?

  • Hvordan kan håndbog om forebyggelse på ældreområdet støtte op om ’de nye’ hjemmebesøg?



Læs mere om: SUFO
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098