Sproget er et magtfuldt hjælpemiddel
Ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed kan bl.a. afhjælpes ved at arbejde med institutionssproget
Karin Dahl og Aase Porsmose, Eden Alternative Denmark. Foto: Eden Alternative Denmark
Af Anne Ristorp Kraufeldt
Det siger kvinderne bag Eden Alternative Denmark, der underviser medarbejdere i plejehjem i kunsten at vælge sit sprog med omhu.
Du har måske lagt mærke til, at vi har skrevet ’i plejehjemmet’ istedet for ’på plejehjemmet’ allerede to gange i denne artikel?
Det er én af metoderne for Eden Alternative. Et plejehjem er nemlig et ’hjem’. Og man ville aldrig bruge ordet ’på” om sit eget hjem.
Dette og meget mere har Eden Alternatives Karin Dahl og Aase Porsmose undervist Lind Plejecenters medarbejdere i.
”Som medarbejder i plejesektoren skal man være flersproget. Man skal kunne omstille sig og tale dagligdagssprog til beboere og familier, mens man ikke må glemme sin faglighed. Det er faktisk ret svært. Men når man løfter i flok for at skabe en ny kultur til alles bedste - også arbejdsmiljøets - så bliver det meget nemmere,” siger Karin Dahl, der sammen med Aase Porsmose driver virksomheden Eden Alternative Denmark.
Man skaber afstand
Det er ord som ’spisesituationer’, ’pårørende’, ’vagt’ der bl.a. bør udelades, fordi effekten af disse ord bliver negativ i forholdet til beboerne. Ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed er bivirkninger af bl.a. objektiviserende kommunikation, ifølge Eden Alternative. Derfor skal der være megen mere fokus på det socialpsykologiske leve- og arbejdsmiljø i plejehjemmene.
I forsøger at få fagpersonalet til at bevæge sig væk fra de professionelle termer, i deres daglige dialog med beboere og deres familier. Hvorfor er det så ’farligt’ at bruge ord, som f.eks. pårørende?
”Så snart man vælger at bruge ord, man aldrig ville bruge i samtaler med ens egen familie eller venner, skaber man en afstand til den person, man taler med. Ord som ’spisesituation’, ’pårørende’ og ’vagt’ er professionelle ord. Vi har simpelthen adopteret sygehussproget, som har en tendens til at objektivisere. Det skal vi have lavet om på. Vi skal have respekt for, at vi er gæster i de ældres hjem i plejehjemmene, siger Karin Dahl.
En rygsæk fuld af faglighed
Hvor stort er problemet i dagligdagen, efter jeres vurdering?
”Det kan variere meget fra hjem til hjem. Det kan også variere internt blandt medarbejderne. Og selvom man har de bedste intentioner, kan man sagtens falde tilbage til de gamle termer. Det kræver erfaring og øvelse at omlægge sit sprog og sine ubevidste handlinger,” siger Aase Porsmose.
Hun påpeger dog også, at ord som ’pårørende’ selvfølgelig ikke er forbudt.
”Vi har en rygsæk fuld af faglighed, som blot først skal åbnes, når man taler med de rette faglige kolleger. For som dygtigt fagpersonale skal vi selvfølgelig også have afløb for al den viden, vi besidder. En viden, vi bliver opdraget til at være stolte af. Men holder man fast i den faglighed i kommunikationen med beboerne, så flyttes fokus fra dem, det hele handler om. Vi får skabt en afstand og ikke et værdigt fællesskab,” siger Aase Porsmose.
Fagligheden vokser i tværfagligheden
En af de gode effekter, ved at omstille sproget og tænke plejehjem som hjem og ikke institutioner er, at fagligheden vokser i tværfagligheden, og at alle medarbejdere - lige fra rengøringsassistenten til fysioterapeuten, sygeplejersken, SOSU-medarbejderne, køkkenpersonalet og det tekniske personale - bliver en naturlig del af hverdagen og af det hjem, man forsøger at skabe sammen med de ældre.
”Vi oplever skel blive udvisket mellem medarbejderne - uanset uddannelse - fordi man i arbejdet med både sproget og kulturen, og dermed leve- og arbejdsmiljøet, får andre relationer og en bevidsthed om, at alle kan noget og har specifikke kompetencer. Et fælles sprog på tværs af roller skaber en øget faglig bevidsthed. Men for at det sker, kræver det en ledelse, der er villig til at gå forrest,” siger Karin Dahl fra Eden Alternative Denmark.
En af de gode effekter, ved at omstille sproget og tænke plejehjem som hjem og ikke institutioner er, at fagligheden vokser i tværfagligheden, og at alle medarbejdere - lige fra rengøringsassistenten til fysioterapeuten, sygeplejersken, SOSU-medarbejderne, køkkenpersonalet og det tekniske personale - bliver en naturlig del af hverdagen og af det hjem, man forsøger at skabe sammen med de ældre.
”Vi oplever skel blive udvisket mellem medarbejderne - uanset uddannelse - fordi man i arbejdet med både sproget og kulturen, og dermed leve- og arbejdsmiljøet, får andre relationer og en bevidsthed om, at alle kan noget og har specifikke kompetencer. Et fælles sprog på tværs af roller skaber en øget faglig bevidsthed. Men for at det sker, kræver det en ledelse, der er villig til at gå forrest,” siger Karin Dahl fra Eden Alternative Denmark.
Artiklen er bragt 19. februar i fagbladet Magasinet Pleje. Derfor ville du normalt skulle bruge en abonnements-kode for at læse den. Vi åbner dog vores online-univers på magasinetpleje.dk for en stund. Derfor kan du lige nu læse hele Magasinet Pleje online - gratis.