23948sdkhjf

Hver fjerde medarbejder er stoppet med at ryge

Aarhus Kommunes rygepolitik har fået hver fjerde ryger i Sundhed og Omsorg til at holde helt op med at ryge.
Siden marts 2013 har ansatte i Aarhus Kommune ikke måttet ryge i arbejdstiden.

Aarhus Kommunes rygepolitik har påvirket 60 procent af de daværende ellers rygende medarbejdere i Sundhed og Omsorg til at ændre vaner. Det viser en måling i efteråret, som samtidig viser, at 25 procent af de daværende rygere er holdt helt op med at ryge på grund af rygepolitikken i kommunen.

"Som sundheds-rådmand er det pragtfuldt at se, hvordan medarbejderne har ændret vaner og valgt rygningen fra. Det her viser også, hvordan et ellers ganske hadet forslag kan blive vendt til noget godt," siger Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg.

3.687 medarbejdere besvarede spørgsmålene i målingen 2015. Resultatet af spørgsmålet, om ”kommunens rygepolitik har haft betydning for, hvor meget du ryger dagligt” viser, at 60 procent aldrig har røget, 10 procent er holdt op med at ryge, 14 procent ryger mindre, syv procent ryger lige så meget som før eller mere, og ni procent har svaret ”andet”.

Medarbejderne i kommunen er sammen med rygepolitikken blevet tilbudt rygestoptilbud.

Reglerne i Aarhus Kommune er blandt andet, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden. Medarbejdere må ikke ryge i kommunens institutioner eller på udendørs arealer til bygningen. E-cigaretter er omfattet af samme regler. Overtrædes reglerne medfører det almindeligvis en påtale eller advarsel første gang.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117