23948sdkhjf

Senioridrætten får et boost

Plejehjem, lokalcentre og Idrætsforeninger i Aarhus får 1,1 millioner kroner til at skabe mere motion og forebygge demens blandt seniorer.
Motionscykler i lokalcentret med projektorer, der viser en natursti, mens man tramper i pedalerne. Udendørs træningscentre. Duocykler.

51 idrætsprojekter i Aarhus får tilsammen 1,1 mio. kroner fra puljen ”Mere bevægelse i hverdagen”, som magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, står bag. Dermed får seniorer snart mange flere nye tilbud plejehjem, lokalcentre og idrætsforeninger om at være mere aktive og forebygge demens.

"Vi har fået overrumplende 75 ansøgninger, og vi har heldigvis kunnet finde lige lidt mere end 1 million kroner, der er sat af til de mange aktiviteter. Der er et stort potentiale for, at der bliver skabt nogle gode og interessante idrætsprojekter for seniorer. Seniorer kan forebygge demens-sygdomme og skabe en bedre livsstil, men de får også skabt netværk og stærke lokale fællesskaber i vores by, når de deltager i idrætsaktiviteterne. Disse fællesskaber kan samtidig være med til at mindske ensomheden blandt ældre mennesker," siger Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg.

5 projekter involverer et direkte samarbejde mellem idrætsforening og lokalcenter, ligesom det er sket i Brabrand. Her er Brabrand Idrætsforening gået sammen med Lokalcenter Brabrand og har skabt et stort selvtræner-projekt, hvor seniorer selv træner i motionsrummet. Projekterne omfatter også duocykler, hvor en pårørende eller plejer kan cykle sammen en svag ældre person og oprettelse af flere idrætsforeningshold med håndbold, bordtennis og svømning. Tre lokalcentre bliver desuden certificeret senior-idrætscentre.

Kommunen opretter en hjemmeside, hvor man kan finde information om allerede eksisterende udstyr. Flere af ansøgningerne har vist, at nogle lokalcentre har søgt om udstyr, som et nabo-lokalcenter måske allerede har stående, som ikke behøver at samle støv. Så hensigten er, at man kan gå på rov i hinandens udstyr.

Beboer- og pårørenderåd og demenscenter er også blandt modtagere af penge, og alle projekterne kan gå i gang, når de modtager pengene inden for de kommende uger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.369