Studietur til Aarhus Universitetshospital
På mandag besøger Region Midtjyllands regionsråd Aarhus Universitetshospital og midtVask.
Formålet med besøgene er at introducere politikerne til nogle af de virksomheder, institutioner, sundhedstilbud og andet som regionsrådets beslutninger har betydning for.
På mandag går turen til Aarhus. På Aarhus Universitetshospital får regionsrådets politkere lejlighed til at se og høre om bl.a. udgående teams og mulighed for at se,
hvordan Hospitalsvisitationen fungerer og få et indblik i, hvordan der visiteres ved en akutindlæggelse. Politikerne skal også høre om præcisionsmedicin og de muligheder det giver for fremtidens diagnoser og behandling. Regionsrådet får desuden en introduktion til midtVask, for at se hvordan strategier udleves i praksis.