23948sdkhjf

Vitapleje begæret konkurs

Der er brug for nye retningslinjer for udbud af privat ældrepleje, lyder det fra FOA.
Det private firma Vitapleje er blevet begæret konkurs af Skat. Konkursbegæringen rammer bl.a. Gladsaxe, Hvidovre, Tårnby, Dragør og Lejre kommuner.

"Den truende konkurs i hovedstadsområdet kan føjes til en stærkt voksende liste over konkurser i den private del af hjemmeplejen, hvor omkring 8.200 borgere ifølge FOAs optælling har været berørt af konkurser det seneste år," lyder det i en pressemeddelels fra FOA.

”Det her rammer både borgere og ansatte meget hårdt. Derfor er vi nødt til hurtigt at få nogle nye retningslinjer for udbud af privat ældrepleje, der kan stoppe, hvad efterhånden kan betegnes som en epidemi,” udtaler forbundsformand Dennis Kristensen.

Dennis Kristensen mener, at der efterhånden tegner sig et overordnet mønster:

”Dette her sker meget tit omkring månedsskiftet, når der skal udbetales løn og indbetales skat og moms. Det taler tydeligt for, at kommunerne må og skal have vished for, at der virkelig er den økonomiske soliditet i de private plejevirksomheder, som de indgår samarbejde med” siger Dennis Kristensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115