23948sdkhjf

Udbud er gået i stå

Ny redegørelse fra Dansk Industri viser, at udviklingen i antallet af udbud er stagneret. Men potentialet er fortsat stort, især indenfor ældre- og sundhedsområdet. Regeringen bør sætte ind med tiltag, mener DI.
Den offentlige sektor køber hvert år for ca. 300 milliarder kroner rengøring, madlavning mm fra private virksomheder. Men udviklingen er gået i stå, og derfor bør regeringen sætte ind med tiltag, der kan skubbe i den rigtige retning. Det viser en ny redegørelse fra Dansk Industri (DI) om det offentlig-private samarbejde

Mere offentligt udbud til private virksomheder vil komme borgerne til gode ved en forhøjet kvalitet, når der for eksempel skal vaskes gulv på plejehjemmet, ordnes offentlige parker eller laves mad til de ældre, mener Dansk Industri.

"Udviklingen i konkurrenceudsættelsen er desværre stagneret, og vi er helt enige med regeringen i, at der er behov for at få sat gang i en positiv udvikling. Det er i for mange år alene blevet ved festtalerne, så nu håber vi, at der kommer nogle konkrete tiltag, der reelt set vil styrke konkurrenceudsættelsen af de offentlige opgaver, siger Tine Roed, direktør i DI til di.dk.

Der er især et stort potentiale inden for ældre- og sundhedsområdet. Som eksempel peger redegørelsen på Aarhus Kommune, der gennem investeringer i velfærdsteknologi som loftslifte, vasketoiletter og automatiske døråbnere har skabt en gevinst på 15 millioner kroner om året uden at forringe kvaliteten for borgerne i kommunens plejecentre.

Siden 2007 er omfanget af udbud i af offentlige opgaver kun steget med 2,6 procentpoint. Andelen af offentlige opgaver, der konkurrenceudsættes, omfatter i dag omkring en fjerdedel, oplyser DI.

DI kommer med 23 konkrete anbefalinger til et styrket samarbejde mellem det offentlige og private. Blandt andet måltal for offentlige udbud og bedre vejledninger.

Læs hele redegørelsen her.

Ifølge DI er der i Danmark et samlet potentiale for helt op til fire milliarder kroner ved at øge brugen af udbud, der også betegnes konkurrenceudsættelse.

DI kommer med en række anbefalinger i den nye redegørelse. Herunder 'Styrkelse af samspillet og udviklingen inden for den kommunale ældrepleje'
1. Gennemfør dialog med potentielle leverandører forud for udarbejdelsen
af udbudsmaterialet.
2. Vægt kvalitet højere, når pleje- og omsorgsopgaver udbydes.
3. Stil krav til virksomhedernes økonomiske og faglige formåen.
4. Sammensæt udbuddene af pleje- og omsorgsopgaverne, så virksomhederne kan
opnå en tilstrækkelig volumen og sammenhæng i opgaveløsningen.
5. Lad alle visiterede ydelser på ældreområdet være omfattet af fritvalgsordningen.
6. Efterbetal private leverandører ved for lav afregning under
godkendelsesmodellen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156