23948sdkhjf

31,6 millioner til værdighed i Odense

Pengene fra værdighedsmilliarden går i Odense først og fremmest til sygeplejersker, terapeuter og faste vikarer.
Omkring 60 fuldtidsstillinger, flere midler til demensområdet og rickshaw-cykler til plejehjem.

Byrådet i Odense netop godkendt hvordan Odenses andel af værdighedsmilliarden på 31,6 millioner skal anvendes.

Hovedparten af pengene anvendes på at fastholde og ansætte personale. I alt omkring 60 fuldtidsstillinger. Særligt sygeplejersker og terapeuter bliver prioriteret, da de to faggrupper er afgørende for at støtte de ældre til et godt og værdigt hverdagsliv, forklarer Ældre- og Handicaprådmand Brian Skov Nielsen (EL).

"Frem for bare at smøre pengene jævnt udover hele driften, har vi valgt at prioritere tiltag, hvor det virkelig kan mærkes. Vi fokuserer på den borgernære velfærd og på indsatser, der kan skabe øget livskvalitet for vores svageste ældre."

Dagtilbud og hjemmevejledning

Demensområdet får også tilført flere midler. Det gælder blandt de specialiserede dagtilbud for mennesker med demens, herunder Byhuset, som endnu flere i fremtiden vil kunne få glæde af. Hjemmevejledning af yngre demensramte og deres pårørende får også flere ressourcer. Tiltaget skal styrke og vedligeholde mentale, sociale og fysiske færdigheder hos demensramte tidligt i sygdomsforløbet.

Byrådet har også valgt at prioritere mad og ernæring. Bl.a. skal ansættelsen af diætister og måltidsguides tage kampen op mod fejl- og underernæring blandt ældre.

2016 er et særligt år

"2016 adskiller sig fra de øvrige år ved, at vi får samme sum penge, men har færre måneder til at bruge dem i", fortæller Odense Kommune.

Dermed er der en stor sum penge i 2016, som skal anvendes på enkeltinitiativer, der giver værdighed.

Godt 13 mio. vil blive brugt på fast vikardækning, til når forvaltningens medarbejdere i løbet af året er på kompetenceudvikling.

"I løbet af 2016 skal alle vores medarbejdere på kompetenceudvikling, så vi kan blive endnu bedre til at arbejde sammen om at hjælpe borgerne. Ved at ansætte omkring 30 faste vikarer, vil borgerne stadig møde medarbejdere, de kender, selvom det faste personale er på kursus. Det ved jeg er noget de ældre sætter stor pris på," fortæller Brian Skov Nielsen.

Derudover bliver der i 2016 også afsat penge til at afholde julearrangement for ensomme ældre, samt indkøbt rickshaw-cykler til plejecentrene, så der kan blive kørt ture med beboerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078