"Her er hverdagens udfordringer, Sophie"
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde var forleden i Sønderborg, hvor hun høstede endnu mere viden om demens til sig på Amaliehaven i Augustenborg.
Sophie Løhde, sundheds- og ældreminister, i dialog med borgmester Erik Lauritzen.
Af Anne Ristorp Kraufeldt
Men alligevel var dagen en smule anderledes, for der var besøg fra Folketinget: Sundheds- og Ældreminister, Sophie Løhde, lagde vejen forbi Sønderborg.
Den kommende nationale demenshandlingsplan er årsagen til de mange kommunebesøg, og det var netop også viden og erfaring, som ministeren fik med hjem fra Sønderborg fra involverede parter rundt i hele landet.
Plejecenterchef Lene Corydon-Petersen fortalte om, hvad der i kommunen arbejdes med på demensområdet. Hendes hovedbudskaber var, at ledelsernes engagement er afgørende for, at udviklingsprocesser drives fremad og fastholdes, og at kompetenceudvikling og videndeling i form af ”gode historier” om, hvad der virker, er helt afgørende. Bl.a. kunne hun fortælle, at man i Sønderborg har fantastiske erfaringer med at tilknytte en musikpædagog til demente.
Plejecenterleder i Gråsten, Bente Kaehne, og myndighedschef Joan Slaikjer Hansen præsenterede sammen med eksempler fra hverdagen udfordringer i forhold til manglende redskaber, når en ældre f.eks. modsætter sig omsorg eller hjælp til hygiejne.
"Spørgsmålet om magtanvendelse er vanskeligt at lovgive om – flere af mine forgængere har været på vej. Vi arbejder i spændingsfeltet mellem borgernes frihed til at bestemme over sig selv og medarbejdernes mulighed for at gøre det, der er bedst for de ældre. Der er en politisk frygt for, at en lovændring vil give et skred i magtanvendelser, men frygten må heller ikke spærre for, at vi finder løsninger, så medarbejdere og myndigheder kan arbejde i hverdagen," sagde hun.
Grethe Jørgensen, der deltog i mødet som pårørende, fortalte om sit liv med sin hjemmeboende, demensramte ægtemand, sagde bl.a.:
"Nu er der gået nogle år, meget er blevet hverdag, og jeg er glad for, at min mand kan være derhjemme. Men jeg er nået til et sted, hvor jeg kunne tænke mig, at der var mulighed for en glidende overgang til et plejehjem. Og så vil jeg generelt sige, at der er allermest brug for støtte, når man lige får stillet diagnosen. Da mister man fodfæste," sagde hun.