23948sdkhjf

Sundhedspersonale til minister: Stop med at hænge os ud

Når navngivent sundhedspersonale i dag hænges ud på klagemyndighedernes hjemmesider, gør det mere skade end gavn, skriver Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen i brev til sundheds- og ældreministeren.
Dansk Sygeplejeråd fik for nylig medierne til at interessere sig for den såkaldte "offentliggørelsesordning", der betyder, at sundhedspersonale, der begår fejl, kan blive hængt ud med navn på sundhed.dk og patientombuddet.dk. Ordningen skal ændres, mener faglige organisationer.

Offentliggørelsesordningen skader mere end den gavner. Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen har derfor sendt nedenstånede brev til sundhedsministeren. Det oplyser Dansk Sygeplejeråd.

"Kære Sophie Løhde

Der har i den seneste tid været fornyet fokus i medierne på problemerne ved offentliggørelsesordningen, der gør det muligt at offentliggøre navnene på sundhedspersoner, som har begået alvorlige fejl eller gentagne forsømmelser, på hjemmesiderne sundhed.dk og patientombuddet.dk.

Fejl skal frem i lyset, men når navngivne sundhedspersonale i dag hænges ud på klagemyndighedernes hjemmesider, gør det mere skade end gavn. Patienterne kan reelt ikke vælge dem fra, og fejlene drukner i skyld og skam, så ingen lærer af dem. Flere eksperter i ind- og udland har vurderet den danske ordning ubrugelig. Ordningen er tilmed kun sparsomt evalueret af ministeriet på et spinkelt metodegrundlag.

Ordningen kalder derfor på at blive videreudviklet både af hensyn til patienter og personale. Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd vil gerne opfordre sundhedsministeren til dialog om en ny konstruktion, så ordningen kan komme til at leve op til de oprindelige intentioner om at give patienterne en større gennemsigtighed i sundhedsvæsenet og hjælpe patienterne til at træffe kvalificerede valg. Samtidig er der behov for få skærpet læringssigte med ordningen.

Det er fx relevant at se nærmere på, om patienternes handlekraft kan styrkes ved at erstatte personnavne med afdeling eller hospital. Det vil samtidig give de enkelte hospitalsenheder bedre incitament til at følge op på fejl.

Patienter og personale har brug for en fælles løsning, som styrker den enkelte patients valgmuligheder og kan fremme læringen af fejl i sundhedsvæsnet. Lad os sammen udvikle en ordning, som alle kan have glæde af fremover."
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.268