Demensmøde i De Gamles By
Alzheimerforeningens Tænketank holdt sit tredje dialogmøde om demens.
Og forleden holdt Alzheimerforeningen sit tredje Tænketanksmøde på stribe om ”Det demensvenlige Danmark” – denne gang i samarbejde med Københavns Kommune. Dialogmødet foregik i De Gamles by på Nørrebro i København, hvor en forsamling af 15-20 mennesker med demens og deres pårørende formulerede de ønsker, de har til et demensvenligt Danmark. Også Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde deltog i mødet for at få Tænketankens inputs til den kommende nationale demenshandlingsplan.
På baggrund af de tre Tænketanksmøder udarbejder Alzheimerforeningen en rapport, som samler op på Tænketankens drøftelser.