22 millioner til uafhængig forskning
Pengene skal bl.a. gavne hjertepatienter og psykiatripatienter.
Danske Regioner har modtaget 115 ansøgninger i denne ansøgningsrunde. Det er en lille stigning sammenlignet med året før.
"Det er tydeligt, at den uafhængige medicinpulje afdækker et vigtigt behov. Det har vi igen i år fået bekræftet af det store og meget kvalificerede ansøgerfelt," siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.
"Vi er stolte af at støtte forskningsprojekter, som lægemiddelindustrien ikke har økonomisk interesse i at finansiere, og som kan have stor indflydelse for patienterne," tilføjer Bent Hansen.