23948sdkhjf

Whistleblower-ordning er nu åbnet i Syddanmark

Medarbejdere, der er bekendte med, at der foregår besvigelser eller uregelmæssigheder af væsentlig karakter i regionen, kan nu indberette deres viden på en særlig whistleblower-side.
Region Syddanmarks whistleblower-ordning åbnede i denne uge.

Formålet er, at en uvildig part kan tage imod informationer om uregelmæssigheder uden om regionens ledelsessystem og politiske organisation.

Nu kan medarbejdere, leverandører og eksterne samarbejdspartnere, der er bekendte med, at der foregår besvigelser eller uregelmæssigheder af væsentlig karakter i regionen, indberette deres viden på en særlig whistleblower-side, som revisionsselskabet Deloitte driver for Region Syddanmark.

"Whistleblower-ordningen sikrer, at der kan sættes fokus på problemstillinger, som ikke kan håndteres indenfor den eksisterende organisation. Men jeg vil gerne understrege, at både MED-systemet, direktionen og regionsrådet ønsker en åben kultur, hvor man kan være 100 procent tryg ved at gå til ledelsen eller sin tillidsrepræsentant, hvis man har viden om, at der foregår noget, som strider mod loven. Whistleblower-ordningen er altså tænkt som en sidste udvej, når de etablerede systemer ikke rækker," siger Regionsrådsformand Stephanie Lose (V).

Hvis anmeldelsen falder inden for ordningens formål, kontakter Deloitte inden for 24 timer den særligt udpegede kontaktperson på direktørniveau i regionen.

For eksempel vil anmeldelser om samarbejdsproblemer og mobning normalt ikke falde indenfor ordningen, mens sager om ulovligheder, bedrageri, tyveri eller magtmisbrug typisk vil.

Anmeldelserne kan foregå anonymt i forhold til Deloitte og i forhold til Region Syddanmark, hvis man ønsker det.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094