23948sdkhjf

SMS'er skal få flere patienter til at møde op

I Region Syddanmark skal en kampagne oplyse patienterne om, at de kan tilmelde sig NemSMS og dermed få en hjælpende hånd til at huske deres aftaler på sygehuset.
På sygehusene i Region Syddanmark oplever personalet hver eneste dag, at flere patienter ikke dukker op til deres aftaler. Mange fordi de simpelthen glemmer aftalen.

Regionsrådet har derfor valgt at sætte en kampagne i gang, der skal gøre patienterne opmærksomme på, at de kan tilmelde sig NemSMS og blive mindet om deres aftaler med et sygehus.

I dag er kun 23,2 procent af syddanskerne tilmeldt NemSMS, men formand for regionens sundhedsudvalg Poul Erik Svendsen (S) håber, at kampagnen vil få flere til at melde sig til:

"Vi har i Region Syddanmark gode erfaringer med, at patienterne husker deres vigtige aftaler, når de får en SMS et par dage forud. Det er faktisk en fin service, der både kommer patienterne og sygehusene til gode, og derfor er det vigtigt for os at gøre dem opmærksomme på den mulighed," siger han.

På en afdeling på Fredericia Sygehus oplevede medarbejderne, at antallet af patienter, der udeblev fra deres undersøgelse, faldt med næsten 50 procent, efter afdelingen indførte SMS-påmindelser.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11