23948sdkhjf

Minister på besøg i Aalborg

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann besøger Fremtidens Plejehjem
I dag fredag den 15. april får Fremtidens Plejehjem besøg af social- og indenrigsminister Karen Ellemann.
Ministeren ønsker at se, hvordan samskabelse og innovation kan bidrage til fremtidens ældrepleje.

På Fremtidens Plejehjem i Nørresundby blomstrer samskabelsen mellem private aktører, frivillige og Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning. Det har resulteret i en række nyskabende initiativer og produktudvikling inden for velfærdsteknologi, som nu har vakt social- og indenrigsminister Karen Ellemanns interesse.

I den forbindelse er ministeren også interesseret i at høre om kommunens erfaringer med samarbejdet med private leverandører om velfærdsinnovation.

Rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen Thomas Krarup glæder sig over ministerens interesse for Aalborg Kommunes nyskabende plejehjem:

"Fremtidens Plejehjem er først og fremmest et plejehjem. Men det er også en vision om fremtidens ældrepleje og et produkt af et langvarigt og frugtbart udviklingssamarbejde mellem kommune, interesseorganisationer, brugere, pårørende, private virksomheder, uddannelsesinstitutioner og mange flere. Derfor er vi også ret stolte af det, og jeg glæder mig at vise det frem for vores social- og indenrigsminister, Karen Ellemann," siger rådmand Thomas Krarup.

Omverdenen er en del af livet
Den tætte inddragelse af omverdenen skaber liv i dagligdagen for beboerne på Fremtidens Plejehjem. For eksempel er deres spisested også en restaurant for alle andre, som lægger vejen forbi. I foyeren tilbyder frivillige it-hjælp til ældre sammen med kommunens egne medarbejdere, og fitnesscentret er også et sundhedstilbud til alle andre 60plussere i nærområdet. På den måde er omverdenen en naturlig del af livet på Fremtidens Plejehjem.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093