23948sdkhjf

Næsten hver anden demensdiagnose er forkert

Ifølge et forskningsnotat fra Nationalt Videnscenter for Demens er omkring hver anden demensdiagnose forkert.
Flere tusinde danskere får hvert år stillet diagnosen demens, men der bliver alt for ofte begået fejl, når sygehuse og klinikker diagnosticerer.

Det skriver Magasinet P, der er Dansk Psykologforenings blad.

Ifølge et forskningsnotat fra Nationalt Videnscenter for Demens, som Magasinet P har fået indsigt i, var demensdiagnosen kun korrekt hos 58,5 procent af de undersøgte tilfælde i en stikprøveundersøgelse fra landspatientregistret blandt patienter under 65 år.

Det er ikke godt nok, mener landsformand for landsforeningen Sind Knud Kristensen.

"En fejlprocent på over 40 procent er alt for høj," siger han til Magasinet P.

"Når der stilles en forkert diagnose, risikerer man at blive behandlet for en sygdom, man ikke har. Måske bliver behandlingen bare virkningsløs, men i værste fald kan behandlingen være direkte skadelig."

Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen, mener, at de høje fejlprocenter illustrerer, at der er behov for en kvalitetsforbedring.

"Det kræver flere specialister samlet på færre enheder, og det ville både kunne øge produktiviteten og kvaliteten af demensudredningen- og behandlingen," siger Nis Peter Nissen til Magasinet P.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger i et skriftlig svar, at det er "rigtig ærgerligt".

"Patienterne skal hurtigst muligt have stillet en diagnose, så de kan begynde i den rette behandling, men det er selvfølgelig vigtigt, at den diagnose, lægerne stiller, er korrekt."

Regeringen vil til efteråret præsentere en handleplan, der skal fokusere på tidlig opsporing og hurtig udredning.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079