Privat eller kommunalt? Stor forskel på borgernes valg
Flest borgere vælger kommunalt i yderkommuner, mens tæt befolkede egne har overtal af borgere, der vælger privat.
2
Billeder
Det interaktive kort fra Danmarks Statistik viser modtagere visiteret til hjemmehjælp, der benytter privat leverandør (pct. af alle modtagere på 67 år og derover (2014) Foto: Interaktivt kort fra Danmarks Statistik.
Af Anne Ristorp Kraufeldt
Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Magasinet Pleje har gennemgået.
Kommunekortet viser, at nogle kommuner procentvis har et meget lavt antal borgere, der er visiteret til hjemmehjælp og benytter sig af privat leverandør, mens andre kommuners borgere overvejende siger ja tak til en privat hjemmehjælper.
I følge tal fra Danmarks Statistik har ingen jyske kommuner et overtal af borgere, der modtager hjælp fra en privat leverandør. Alle jyske kommuner fremlægger tal, hvor mindst 50 pct. vælger den kommunale hjælp. Det samme billede tegner sig på Fyn.
På Sjælland, derimod, har adskillige kommuner mere end 50 pct. brugere af privat leverandør. Flere kommer også over 60 pct.
Typisk vælger flere borgere i udkantskommunerne den kommunale hjælp, hvilket formentlig hænger sammen med, at der er et færre antal private udbydere i udkantskommunerne - eller slet ingen - i forhold til i forstadskommunerne og i Danmarks største kommuner.
(Der skal i statistikken tages højde for, at Danmarks Statistik bruger tal fra 2014. Den seneste tids mange konkurser blandt private hjemmehjælps-virksomheder kan have rykket ved statistikken. Desuden har enkelte kommuner ikke oplyst om tal fra deres kommune.)
Store forskelle fra
Dragør til Tønder
I Dragør beslutter borgerne sig selv for at de vælger den kommunale leverandør, mens borgerne i Tønder reelt intet valg har for personlig pleje
Forskellen på borgernes valg af kommunal kontra privat leverandør af hjemmehjælp er stor fra kommune til kommune.
Men årsagerne til til- og fravalget er også meget forskellige. For nogle gange har borgerne slet ikke et valg ...
I Tønder Kommune skal forklaringen på et meget lavt antal modtagere af privat hjemmehjælp findes i det faktum, at ingen private virksomheder har søgt godkendelse indenfor personlig pleje i Tønder.
”Det er formentlig forklaringen på, at vi ligger så lavt i Tønder kommune,” siger Aase Koch, fagchef for Pleje og Omsorg i Tønder Kommune. Tønder har som de fleste andre kommuner valgt godkendelsesmodellen, hvor der ikke er direkte konkurrence på prisen.
Pt. har 19,8 pct. af de visiterede borgere valgt private leverandører i den sønderjyske kommune. Men af de visiterede timer til praktisk hjælp bliver 35 pct. varetaget af private leverandører.
I Tønder mener man ikke, at det er en kæmpe udfordring, at der ikke findes private udbydere af privat personlig pleje i kommunen: En ny brugertilfredshedsundersøgelse i Tønder viser nemlig, at 91 pct. af de borgere, der modtager kommunal personlig pleje enten er ”meget tilfredse” eller ”tilfredse” med den hjælp, de får.
73 pct. af de borgere, der modtager praktisk hjælp er enten ”meget tilfredse” eller ”tilfredse” med den hjælp, de får.
Kun praktisk hos privat
I Herlev Kommune ved København ser tallene helt anderledes ud. Her har 83,2 pct. af alle visiterede borgere valgt en privat leverandør.
Centerchef for Omsorg og Sundhed, Christian Bartholdy, siger, at forklaringen skal findes i Herlev Kommunes politiske beslutning om, at al praktisk hjælp kun leveres af private virksomheder.
”Vi har valgt én hovedleverandør af praktisk bistand. Det er hovedårsagen til det samlede procentvise høje tal hos Danmarks Statistik,” siger Christian Bartholdy. Han peger på, at Danmarks Statistiks tal er baseret pr. borger. Og da mange borgere i Herlev Kommune udelukkende modtager praktisk hjælp og ikke personlig pleje, bliver procentdelen meget høj.
Borgernes valg i Dragør
Dragør ligger på den yderste østlige fløj af Amager og dermed tæt på København og Taarnby kommuner, der begge benytter sig i storskala af private leverandører. Alligevel tegner der sig et helt andet billede i Dragør, hvor kun 12,3 pct. bruger privat hjælp. Og her ligger ingen politiske beslutninger bag det meget lave tal.
”Konkurser blandt private leverandører og negativ omtale kan påvirke borgernes lyst til at vælge en privat leverandør. Der har været mange konkurser de seneste år, hvilket ikke gavner branchens image. Desuden er vores kommune så lille, at der er smådriftsulemper forbundet med at levere til de få borgere, der ønsker en privat leverandør. Det umiddelbare svar kan meget vel være, at borgerne er meget godt tilfredse med den kommunale leverandør,” siger Thyra Pallesen, sundheds- og omsorgschef i Dragør Kommune.
Dragør til Tønder
I Dragør beslutter borgerne sig selv for at de vælger den kommunale leverandør, mens borgerne i Tønder reelt intet valg har for personlig pleje
Forskellen på borgernes valg af kommunal kontra privat leverandør af hjemmehjælp er stor fra kommune til kommune.
Men årsagerne til til- og fravalget er også meget forskellige. For nogle gange har borgerne slet ikke et valg ...
I Tønder Kommune skal forklaringen på et meget lavt antal modtagere af privat hjemmehjælp findes i det faktum, at ingen private virksomheder har søgt godkendelse indenfor personlig pleje i Tønder.
”Det er formentlig forklaringen på, at vi ligger så lavt i Tønder kommune,” siger Aase Koch, fagchef for Pleje og Omsorg i Tønder Kommune. Tønder har som de fleste andre kommuner valgt godkendelsesmodellen, hvor der ikke er direkte konkurrence på prisen.
Pt. har 19,8 pct. af de visiterede borgere valgt private leverandører i den sønderjyske kommune. Men af de visiterede timer til praktisk hjælp bliver 35 pct. varetaget af private leverandører.
I Tønder mener man ikke, at det er en kæmpe udfordring, at der ikke findes private udbydere af privat personlig pleje i kommunen: En ny brugertilfredshedsundersøgelse i Tønder viser nemlig, at 91 pct. af de borgere, der modtager kommunal personlig pleje enten er ”meget tilfredse” eller ”tilfredse” med den hjælp, de får.
73 pct. af de borgere, der modtager praktisk hjælp er enten ”meget tilfredse” eller ”tilfredse” med den hjælp, de får.
Kun praktisk hos privat
I Herlev Kommune ved København ser tallene helt anderledes ud. Her har 83,2 pct. af alle visiterede borgere valgt en privat leverandør.
Centerchef for Omsorg og Sundhed, Christian Bartholdy, siger, at forklaringen skal findes i Herlev Kommunes politiske beslutning om, at al praktisk hjælp kun leveres af private virksomheder.
”Vi har valgt én hovedleverandør af praktisk bistand. Det er hovedårsagen til det samlede procentvise høje tal hos Danmarks Statistik,” siger Christian Bartholdy. Han peger på, at Danmarks Statistiks tal er baseret pr. borger. Og da mange borgere i Herlev Kommune udelukkende modtager praktisk hjælp og ikke personlig pleje, bliver procentdelen meget høj.
Borgernes valg i Dragør
Dragør ligger på den yderste østlige fløj af Amager og dermed tæt på København og Taarnby kommuner, der begge benytter sig i storskala af private leverandører. Alligevel tegner der sig et helt andet billede i Dragør, hvor kun 12,3 pct. bruger privat hjælp. Og her ligger ingen politiske beslutninger bag det meget lave tal.
”Konkurser blandt private leverandører og negativ omtale kan påvirke borgernes lyst til at vælge en privat leverandør. Der har været mange konkurser de seneste år, hvilket ikke gavner branchens image. Desuden er vores kommune så lille, at der er smådriftsulemper forbundet med at levere til de få borgere, der ønsker en privat leverandør. Det umiddelbare svar kan meget vel være, at borgerne er meget godt tilfredse med den kommunale leverandør,” siger Thyra Pallesen, sundheds- og omsorgschef i Dragør Kommune.
Forsker: Frit valg er slet ikke så frit
Forskel på antallet af leverandører gør det frie
valg mindre frit, siger Ole Helby Petersen
Når man dykker ned i Danmarks Statistik for at kigge på borgernes valg af kommunal eller privat hjemmehjælp får man hurtigt det indtryk, at egnsdele gør en forskel for valget.
Det kommer ikke bag på forsker ved Roskilde Universitet, Ole Helby Petersen.
Hvorfor er det typisk, at udkantskommunerne oftest har et lavt tal på denne statistik, mens et overtal af forstadskommuner og Danmarks største kommuner typisk ligger højt eller middelhøjt?
”Siden indførelsen af frit valg på hjemmehjælpsområdet i 2003 har der været store forskelle i antallet af private leverandører fra kommune til kommune. Der har oftest været mange private leverandører i de store bykommuner og i tæt befolkede omegnskommuner, mens der typisk har været færre private leverandører i landkommuner med mere spredt bosætning,” siger Ole Helby Petersen.
”Der har, så vidt jeg ved, ikke været lavet decideret forskning i, hvorfor det hænger sådan sammen. Men et kvalificeret bud er, at markedet i de store bykommuner og i de tæt befolkede omegnskommuner er mere attraktivt for de private leverandører. Dels fordi der er flere borgere og dermed et større kundegrundlag, og dels fordi den koncentrerede bosætning gør det lettere at være privat leverandør.”
Endnu større forskel
Når man sammenligner antallet af private leverandører er forskellene endnu større inden for personlig pleje, siger forskeren.
”I mange kommuner er der ganske få private udbydere, og i enkelte kommuner er der slet ingen. Igen har der ikke været lavet decideret forskning, men jeg vil pege på, at personlig pleje er en langt mere kompleks og udfordrende opgave, som kræver et større beredskab og bedre uddannet personale. Det har nok afholdt mange private firmaer fra at prøve kræfter med personlig pleje, mens praktisk hjælp – som typisk drejer sig om støvsugning, indkøb og tøjvask – alt andet lige er en relativt simpel opgave.”
Er det ’frie valg’ så overhovedet så frit, som vi skulle tro?
”De store forskelle mellem kommunerne viser, at det frie valg i realiteten ikke er lige frit i alle dele af landet. Fordi leverandørsituationen er så forskellig, og der i nogle kommuner kun er ganske få eller ingen private leverandører at vælge imellem når det kommer til personlig pleje.”
Forskel på antallet af leverandører gør det frie
valg mindre frit, siger Ole Helby Petersen
Når man dykker ned i Danmarks Statistik for at kigge på borgernes valg af kommunal eller privat hjemmehjælp får man hurtigt det indtryk, at egnsdele gør en forskel for valget.
Det kommer ikke bag på forsker ved Roskilde Universitet, Ole Helby Petersen.
Hvorfor er det typisk, at udkantskommunerne oftest har et lavt tal på denne statistik, mens et overtal af forstadskommuner og Danmarks største kommuner typisk ligger højt eller middelhøjt?
”Siden indførelsen af frit valg på hjemmehjælpsområdet i 2003 har der været store forskelle i antallet af private leverandører fra kommune til kommune. Der har oftest været mange private leverandører i de store bykommuner og i tæt befolkede omegnskommuner, mens der typisk har været færre private leverandører i landkommuner med mere spredt bosætning,” siger Ole Helby Petersen.
”Der har, så vidt jeg ved, ikke været lavet decideret forskning i, hvorfor det hænger sådan sammen. Men et kvalificeret bud er, at markedet i de store bykommuner og i de tæt befolkede omegnskommuner er mere attraktivt for de private leverandører. Dels fordi der er flere borgere og dermed et større kundegrundlag, og dels fordi den koncentrerede bosætning gør det lettere at være privat leverandør.”
Endnu større forskel
Når man sammenligner antallet af private leverandører er forskellene endnu større inden for personlig pleje, siger forskeren.
”I mange kommuner er der ganske få private udbydere, og i enkelte kommuner er der slet ingen. Igen har der ikke været lavet decideret forskning, men jeg vil pege på, at personlig pleje er en langt mere kompleks og udfordrende opgave, som kræver et større beredskab og bedre uddannet personale. Det har nok afholdt mange private firmaer fra at prøve kræfter med personlig pleje, mens praktisk hjælp – som typisk drejer sig om støvsugning, indkøb og tøjvask – alt andet lige er en relativt simpel opgave.”
Er det ’frie valg’ så overhovedet så frit, som vi skulle tro?
”De store forskelle mellem kommunerne viser, at det frie valg i realiteten ikke er lige frit i alle dele af landet. Fordi leverandørsituationen er så forskellig, og der i nogle kommuner kun er ganske få eller ingen private leverandører at vælge imellem når det kommer til personlig pleje.”
Artiklen er bragt 15. april i fagbladet Magasinet Pleje. Derfor ville du normalt skulle bruge en abonnements-kode for at læse den. Vi åbner dog vores online-univers på magasinetpleje.dk for en stund. Derfor kan du lige nu læse hele Magasinet Pleje online - gratis.