23948sdkhjf

Fællesspisninger skal skabe nye fællesskaber

I dag starter kampagnen "Danmark spiser sammen". I Odense åbner Plejecenteret Ærtebjerghaven dørene op for en fælles frokost
I denne uge kører kampagnen "Danmark Spiser Sammen" over hele landet.

Kampagnen sætter spot på ensomhed og opfordrer alle til at mødes og spise sammen med nogle, de normalt ikke snakker med. De mange måltider skal skabe nye fællesskaber på tværs af generationer, kulturer og samfundslag - i kampen mod ensomhed.

I Odense inviterer bl.a. et plejecenter, Ældre Sagen og Frivillighuse på mad.

Osær Ældre Sagen har været flittig til at invitere til fællesspisninger i Odense C, fortæller kommunen, men Ældrecentret Filosofhaven indbyder også til både brunch og frokost i ugens løb, og det vestlige Odense er repræsenteret ved Bolbro Brugerhus’ madklub for mænd og fredagscafé (for alle). I det nordlige Odense har Plejecenteret Ærtebjerghaven i kampagneugen åbnet dørene op for en fælles frokost, som Byens Køkken leverer mad til for blot 30 kr. pr næse.

Ældre- og Handicaprådmand i Odense, Brian Skov Nielsen er glad for at se, at foreninger, plejecenter og andre frivillige har planlagt fællesspisning i uge 17. Han opfordrer folk til at melde sig til, men han pointerer også, at kampen ikke kun skal kæmpes i den ene uge.

”Ensomhed er stadig et tabubelagt emne, og som del af Folkebevægelsen mod Ensomhed vil vi gerne være med til at bringe tabuet frem i lyset og gøre noget ved det. Det gør vi ved at støtte op om de mange arrangementer, der løber af stablen i uge 17, men så sandelig også i vores hverdag, hvor vi arbejder med fællesskab og frivillighed som én af vores vigtigste strategier,” lyder det fra Brian Skov Nielsen, som i øvrigt selv deltager i fællesspisningen arrangeret af Ældrecenter Filosofhaven d. 28. april.

Ældre- og handicapforvaltningen i Odensen Kommune understøtter kampagnen på forskellig vis, bl.a. gennem oplysning og formidling af arrangementerne og ved at tilbyde, at Byens Køkken kan levere maden til de fællesarrangementer, der måtte blive stablet på benene.

Danmark Spiser Sammen er åben for forskellige arrangementer. Man kan nemlig godt ”nøjes” med at invitere sin nabo, overbo eller andre, som man normalt ikke snakker så meget med, til middag - men man kan også arrangere et større fællesspisningsarrangement eller deltage i nogle af dem, som allerede er arrangeret.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067