Ny viden om vold på botilbud understreger behov for handling
To netop offentliggjorte analyser sætter fokus på udfordringen med vold i dagligdagen på botilbud og forsorgshjem.
Foto: Colourbox
Af Lotte Brochmann
”Analysen understreger, at der er behov for at se på, hvad der kan gøres på dette område. Vold må aldrig blive hverdag på botilbud, der skal være trygge og sikre for både beboere og medarbejdere. Det er på tide, at kurven knækkes," siger social- og indenrigsminister Karen Ellemann.
Vigtig viden
Samtidig viser en ny, tværgående analyse af 10 cases af vold på botilbud og forsorgshjem, at borgerne i alle de 10 tilfælde har vist synlige tegn på stress forud for voldsepisoden. Større opmærksomhed på dette vil kunne forebygge konflikter, fastslår analysen, som Socialstyrelsen satte i gang i slutningen af 2014. Analysen viser også, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad udformer handleplaner for borgerne, og at der eksisterer lovgivning og værktøjer til tværgående koordinering, men at denne ikke anvendes i tilstrækkelig grad.
”Analysen giver os vigtig viden, som vi skal bruge i arbejdet med de nationale retningslinjer til voldsforebyggelse. Blandt andet peger analysen på, at der er en række faresignaler, som vi ganske enkelt skal blive bedre til at reagere på, hvis vi for alvor vil reducere vold på bosteder. Der er behov for mere systematisk opmærksomhed på borgerens adfærd, og vi skal simpelthen blive bedre til at udarbejde detaljerede handleplaner for disse borgere. Det gør vi ikke godt nok i dag," siger social- og indenrigsminister Karen Ellemann.
Analyserne skal spille ind i arbejdet med at udforme nationale retningslinjer for forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem. Retningslinjerne forventes færdige i 2017 og skal give medarbejdere i kommunerne og på de enkelte botilbud konkrete anbefalinger til, hvordan de forhindrer konflikter og vold. Retningslinjerne er et vigtigt redskab til at forebygge vold på botilbud.
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann og sundheds- og ældreminister Sophie Løhde mødes i dag med de faglige organisationer for at lytte til organisationernes forslag til, hvordan volden på botilbuddene kan stoppes.
Hovedpointer: Velfærdspolitisk analyse – Vold mod ansatte på botilbud
• Omfanget af registreret vold mod ansatte på botilbud anmeldt til Arbejdstilsynet er ikke reduceret de seneste 10 år.
• Antallet af anmeldte voldsepisoder lå i 2014 på det højeste niveau siden 2005.
• Volden har alvorlige konsekvenser for de ansatte og medfører i mange tilfælde længerevarende sygefravær.
Hovedpointer: Vold på botilbud og forsorgshjem – tværgående analyse af 10 cases om voldsepisoder
• Borgerne udviser alle tegn på øget stressbelastning i tiden op til hændelsen og har alle kommunikative vanskeligheder i tillæg til deres handicap, psykiske lidelse og/eller sociale problemer.
• Dokumentationen af ændringer i borgerens adfærd og reaktionsmønstre er ikke tilstrækkelig systematisk.
• § 141 handleplanen, der skal danne rammen for det social faglige arbejde, foreligger ofte ikke eller er mangelfuld.
• Borgerne inddrages sjældent i opfølgningen på de konkrete episoder eller i voldsforebyggelsessammenhænge.
• Ledelsen spiller en væsentlig rolle i at skabe en kultur, hvor der tales systematisk og åbent om arbejdsmiljø, sikkerhed og faglighed, og hvor vold og trusler om vold ikke bliver en del af hverdagen.
• Alenearbejde kan være en væsentlig risikofaktor i forhold til voldsepisoder, og organiseringen bør foregå, så de rette kompetencer, erfaring og uddannelse er til stede.
• Lovgivning og værktøjer til tværsektoriel koordinering eksisterer, men anvendes ikke i tilstrækkelig grad.
• Omfanget af registreret vold mod ansatte på botilbud anmeldt til Arbejdstilsynet er ikke reduceret de seneste 10 år.
• Antallet af anmeldte voldsepisoder lå i 2014 på det højeste niveau siden 2005.
• Volden har alvorlige konsekvenser for de ansatte og medfører i mange tilfælde længerevarende sygefravær.
Hovedpointer: Vold på botilbud og forsorgshjem – tværgående analyse af 10 cases om voldsepisoder
• Borgerne udviser alle tegn på øget stressbelastning i tiden op til hændelsen og har alle kommunikative vanskeligheder i tillæg til deres handicap, psykiske lidelse og/eller sociale problemer.
• Dokumentationen af ændringer i borgerens adfærd og reaktionsmønstre er ikke tilstrækkelig systematisk.
• § 141 handleplanen, der skal danne rammen for det social faglige arbejde, foreligger ofte ikke eller er mangelfuld.
• Borgerne inddrages sjældent i opfølgningen på de konkrete episoder eller i voldsforebyggelsessammenhænge.
• Ledelsen spiller en væsentlig rolle i at skabe en kultur, hvor der tales systematisk og åbent om arbejdsmiljø, sikkerhed og faglighed, og hvor vold og trusler om vold ikke bliver en del af hverdagen.
• Alenearbejde kan være en væsentlig risikofaktor i forhold til voldsepisoder, og organiseringen bør foregå, så de rette kompetencer, erfaring og uddannelse er til stede.
• Lovgivning og værktøjer til tværsektoriel koordinering eksisterer, men anvendes ikke i tilstrækkelig grad.