23948sdkhjf

Demens: Store kommunale forskelle på brug af antipsykotisk medicin

Hvor meget demensramte udsættes for sundhedsfarlig antipsykotisk medicin afhænger af, hvor de bor henne i landet.
Der er voldsomme kommunale forskelle på, hvor mange af de demensramte ældre, der udsættes for sundhedsfarlig antipsykotisk medicin.

Det viser en analyse fra blandt andet Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.

Alzheimerforeningen frygter, at medicinen bruges til at sløve de demensramte, når der ikke er tilstrækkeligt med personale til at løse problemerne på bedre måder.

"Når næsten fem gange flere demente får medicinen i den dårligste i forhold til den bedste kommune, så er der altså ikke ordentligt styr på ordinationen," siger direktør Nis Peter Nissen fra foreningen.

Han peger på, at England med en målrettet indsats har skåret forbruget ned til en tredjedel af det danske forbrug, så under syv procent nu får antipsykotisk medicin.

"Bolden ligger nu klart på sundhedsminister Sophie Løhdes (V) bord. Vi har brug for en national indsats, der forpligter kommunerne på et lavere medicinforbrug. Det bør indgå i den kommende nationale handlingsplan for demens," siger Nis Peter Nissen.

Skanderborg Kommune har landets laveste forbrug af antipsykotisk medicin til demensramte.

Mens kommuner som Vordingborg, Hørsholm, Esbjerg, Varde og Bornholm medicinerer over 30 procent af de ældre demensramte, så er tallet bare 7,7 procent af de demensramte i Skanderborg.

Ifølge udviklings- og demenskoordinator Lisbeth Hyldgaard skyldes det blandt andet en fælles forståelse med de praktiserende læger om, at medicin er en dårlig løsning.

I stedet forsøger kommunen at afhjælpe uro og angst på andre måder. Det kan være med kugledyner eller massage, der hjælper den demensramte til at fornemme sin egen krop og falde til ro.

Kugledynen skaber en øget kropsbevidsthed, da den er fyldt med specialfremstillede plastikkugler, der ligger sig tæt til kroppen.

"Men det handler også om den fysiske indretning. Når demente er urolige eller aggressive, kan det skyldes, at de har svært ved at orientere sig såsom at finde toilettet," siger hun.

"Andre har svært ved at finde hvile ved de runde borde i spisesalen, og så erstatter vi dem med firkantede, hvor de bedre kan få plads til deres arme," siger hun.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112