Løhde: Bekymrende højt forbrug af medicin til demensramte
Demensvenlige boliger kan erstatte medicin, siger sundhedsministeren. Hun opfordrer kommunerne til omtanke.
Nogle kan have gavn af medicinsk behandling, men det er vigtigt, at lægerne, der udskriver medicinen, og plejecentrene er opmærksomme på, at der er alternativer til medicin, siger Sophie Løhde. Foto: Colourbox
- Antipsykotisk medicin skal altid bruges med stor omtanke, og det gælder naturligvis også i forhold til mennesker med demens.
- Nogle kan have gavn af medicinsk behandling, men det er vigtigt, at lægerne, der udskriver medicinen, og plejecentrene er opmærksomme på, at der er alternativer til medicin, siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse.
Nye tal fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at omkring hver femte patient med demens over 65 år får antipsykotisk medicin. I nogle kommuner er det op til hver tredje demensramte.
Det til trods for, at Sundhedsstyrelsen flere gange har indskærpet stor forsigtighed, da der er en markant øget risiko for alvorlige bivirkninger ved medicinen. Herunder blodpropper og hjerteforstyrrelser.
Sophie Løhde peger på, at en mere demensvenlig indretning på plejecentrene eksempelvis kan være med til at skabe tryghed og give demensramte beboere, der kan være meget urolige, en større ro i dagligdagen.
- Vi skal derfor også være meget bedre til at lære af de kommuner, der gør det bedst, siger hun.
Hun peger desuden på, at der er sket et fald i antallet af demensramte, der er i behandling med antipsykotisk medicin i perioden fra 2004 til 2014:
- Cirka 30 procent af de mennesker, der er identificeret med demens, fik antipsykotika i 2004. I 2014 drejede det sig om cirka 20 procent, siger Sophie Løhde.
Hun sætter i pressemeddelelsen ikke et mål for, hvor langt forbruget skal ned, sådan som professor Gunhild Waldemar på videnscentret efterlyser.
Professoren fremhæver England som eksempel. Her får under syv procent af de demensramte i dag medicinen.
- I England har de beregnet, at deres tidligere høje forbrug af antipsykotisk medicin på niveau som vores betød 1800 ekstra dødsfald om året. Der er ingen tvivl om, at medicinen også koster liv hvert år i Danmark, siger Gunhild Waldemar.
/ritzau/
Kilde: /ritzau/