Thorkild Thyrring gasser op under plejehjemsbeboere
Thorkild Thyrring giver plejehjemsbeboere i Aarhus Kommune en spændende bil-oplevelse i forbindelse med Classic Race Aarhus.
Thorkild Thyrring er alligevel i Aarhus til et motorløb idag torsdag og kan derfor kigge forbi Plejeboligerne Tranbjerg. Arkivfoto: Nordiske Medier
Men aprilsnaren bliver i og for sig til virkelighed. Oplevelsesmedarbejder Malene Melbye kontaktede Thorkild Thyrring, og han sagde straks ja til at møde plejehjemsbeboere i Aarhus og give dem en spændende bil-oplevelse.
Det sker idag torsdag den 26. maj.
Plejeboligerne Tranbjerg holder et arrangement med brugerråd og beboere, og der plejer også at komme borgere fra lokalområdet for at få en pølse ved pølsevognen. Og denne gang bliver der også tid til en bilsnak med Thorkild Thyrring, en af Danmarks mest vindende professionelle racerkørere. Han kommer og viser sin egen Mercedes AMG SLK55 og dens motorrum. Han vil også fortælle om Classic Race Aarhus, og hvordan at arrangementet har kastet glans over Aarhus:
"Jeg ved af erfaring, at der er mange også af de ældre generationer, der har benzin i blodet, så jeg vil rigtig gerne give beboerne en oplevelse sammen med kommunens dygtige folk. Det var virkelig sjovt og sødt, at Malene Melbye kontaktede mig”, siger Thorkild Thyrring og fortsætter:
"Jeg er jo klar over, at mange af beboerne ikke har helbred eller mulighed for at komme ud og se Classic Race Aarhus, når det løber af stablen 25.-27. maj. Så på denne måde får de også lidt motorlyd og duft af benzin.