23948sdkhjf

Gps og demens: Det handler ikke kun om sporing

- men også om den rigtige sporing. Det betyder nemlig en del for brugerne, hvilket hjælpemiddel der vælges, når der bruges GPS-sikring af demensramte borgere.
Debatten om brugen af GPS-sporing har været højt på dagsorden i både ældre- og demensrelaterede foreninger samt på Christiansborg den seneste tid – blandt andet på grund af en lovændring for brugen af GPS-sporing på hospitaler.

Men der er stor forskel på, hvilke regler kommunerne i Danmark har for brugen af GPS-sporing til demensramte borgere. Alzheimerforeningen har i den forbindelse efterlyst fælles nationale regler for brugen.

Det er ellers ikke få gps'er, der bruges for at skabe tryghed blandt demensramte og deres familier:Tal fra 2014 viser, at 2.400 GPS-enheder er i brug på landets plejehjem og i december 2015 viste en undersøgelse, lavet af DR, at 89 ud af landets 98 kommuner demenssikrer, så det er nemmere at finde borgere, hvis de forlader et plejecenters område. I de fleste tilfælde bruges gps til formålet.

Men det handler ikke kun om at bruge GPS-sporing. Det handler i høj grad også om, hvordan man bruger den. Der findes nemlig flere produkter på markedet med vidt forskellige systemer.

Én af dem, som har gjort sig erfaringer med flere forskellige apparater er Peter Japsen, hvis mor har demens. Hun vandrede i en periode meget rundt i et område med megen trafik, hvilket påvirkede familien Japsen:

"Det tog hårdt på familien, men også personalet på plejecentret. Vi havde først et GPS-system, hvor vi måtte bruge to GPS’er for at være sikre på, at hun ikke forsvandt. Københavns Kommune var gode til at tilbyde sporingen, men vi måtte presse på for at skifte over til en anden udbyder. Det tog lidt tid."

Efter nogle måneders pres fik Peter Japsen og familien skiftet over til Stella Care, som havde en anderledes tilgang til sporingen end den tidligere udbyder.

"Det har været vigtigt for os, at det var simpelt og pålidelig både for os og personalet. Det er kolossalt nemt at bruge, og det har hjulpet meget i og med vi kan følge med hele tiden. Så det har været en god løsning for os,” siger Peter Japsen.

Systemet skal være sikkert og simpelt

Udviklingen af GPS-sporings-systemer er i konstant udvikling, da der hele tiden er brug for mindre enheder, længere batterilevetid og mere brugervenlighed. Det kender de til hos GPS-producenten Stella Care, der har base på Frederiksberg.

For direktør Rasmus Hansen handler det nemlig ikke udelukkende om at lave et produkt, der sikrer den demente. Det handler også om, at pårørende og personale føler sig trygge ved, at de kan bruge udstyret:

"Der er ret beset to altoverskyggende elementer i forbindelse med GPS-sikringen af demente. Det første på punkt er naturligvis, at den demente skal kunne findes, når og hvis den demente bliver væk eller kommer til skade. Det er hovedformålet. Men der ligger også en enorm belastning hos især de pårørende omkring uvisheden. ’Hvad nu hvis…’ Det vil vi gerne afhjælpe."
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11