23948sdkhjf

Elite-smiley til køkkenteamet på Bøgeskovhus

Caféen har modtaget fire stor-smilende smiley’er i træk.
I caféen på Lokalcenter Bøgeskovhus servicerer kok og køkkenleder Michel Lamp og hans køkkenteam i nærheden af 170-180 spisende gæster hver dag. Og siden Forenede Care overtog driften af plejecenteret i september 2014 har sundhedsmyndighederne været forbi køkkenet uanmeldt fire gange. Senest var myndighederne for nylig forbi en tilfældig lørdag for at tjekke om stedet overholder fødevarereglerne, og meldingen efter besøget var klar og tydelig: Ingen anmærkninger.

Det betyder samtidig, at besøget har udløst en særlig elite-smiley, da caféen har modtaget fire stor-smilende smiley’er i træk og ikke har haft anmærkninger på nogen kontrolrapport de seneste 12 måneder. Og det glæder køkkenleder Michel Lamp.

”Det er jo et gammelt køkken, som vi har overtaget, hvor man nok ville indrette det anderledes i dag. Men ligesom vi dagligt gør en dyd ud af at servicere stedets beboere og gæster med sundt og varieret mad tilberedt fra bunden, så har vi også en faglig forpligtelse til at have helt styr på alle forhold omkring håndteringen af råvarerne, hygiejnen og rengøringen. Og det er da skønt, at myndighederne med Elite-smileyen anerkender, at vi har styr på tingene. Det er et skulderklap, som vi er glade for,” forklarer han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078