23948sdkhjf

Hver femte arbejdsulykke i plejen skyldes snublen

Det er ikke kun ældre mennesker, der er i risikogruppen for at komme rigtig galt afsted i forbindelse med fald.

Faktisk viser det sig, at rod på gulvet, spildt kaffe eller løb på trappen - banale hverdagsting for plejepersonale - får ansatte til at snuble. Specielt i udsatte brancher som døgnpleje og hjemmepleje sker der mange snubleulykker: På Plejehjem og hjemmepleje udgør snubleulykker 19 procent af alle alvorlige arbejdsulykker. Det svarer til 521 ulykker, målt fra 2011-2014.

Konsekvenserne er alvorlige: Snubleulykkerne ender ofte med mere end tre ugers fravær og varige mén.

Hvert år kommer cirka 1.600 danskere alvorligt til skade på jobbet fordi de falder, glider eller snubler. Det betyder, at snublen på jobbet er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke på de danske arbejdspladser, viser en ny opgørelse foretaget af Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynets opgørelse viser samtidig, at visse brancher har en højere forekomst af snubleulykker. Døgn- og hjemmepleje-branchen ligger ret højt på listen over ulykker.

Arbejdstilsynet sætter nu særligt fokus på området. Både via tilsyn og gennem kommunikationskampagnen ”Stop snubleulykker”, der skal hjælpe virksomheder og medarbejdere til at forebygge de mange alvorlige snubleulykker.

”Vi møder desværre ofte den holdning, at snubleulykker er banale og noget, man ikke kan gøre noget ved. Men der er ofte et mønster i, hvad der sker, når det går galt. Derfor er det også muligt at forebygge mange af disse ulykker. Ofte handler det om små ændringer i det daglige. For eksempel at rydde op på gulve, undgå at løbe og sikre, at der er jævnt, der hvor man færdes”, siger kontorchef i Arbejdstilsynet, Bent Horn Andersen.

I forbindelse med Arbejdstilsynets kampagne Stop snubleulykker er der udarbejdet materiale til virksomhederne med gode råd til, hvordan ulykkerne kan forebygges.

Sådan forebygger man snubleulykker

Indretning og planlægning:
Vedligehold gulve, trapper og udendørs arealer
Sørg for god belysning på gangveje
Lav et beredskab ift. vinterglatføre
Undgå at de ansatte skal bære ting, anskaf fx rulleborde og sækkevogne

Adfærd:
Ryd op. Hold gulve, hvor der færdes og arbejdes, fri for genstande
Tør straks op, hvis du spilder fx væske og fødevarer på gulvet
Løb ikke på arbejdspladsen – især ikke på trapper
Brug f.eks. rulleborde og sækkevogne

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078