22 nøglepersoner uddannet i demens på Vibedal
Diplomerne er udstedt af Sundhedsstyrelsens demensrejsehold og blev overrakt af leder Marianne Schjødt-Pedersen efter en intern konference, hvor uddannelsesforløbets resultater blev præsenteret for de andre medarbejdere på centeret.
På den interne konference blev der fortalt en række konkrete oplevelser fra medarbejderne om, hvordan de med succes havde brugt de nye metoder og redskaber til stor glæde for beboernes trivsel.
Aktionslæring
Tor Sundberg, der er konsulent i Socialstyrelsen, fortæller om det særlige uddannelsesforløb:
"Projektet her har haft det formål, at vække den viden til live, der allerede eksisterede blandt medarbejderne. Det særlige er, at vi har arbejdet på to fronter; dels i en proces, hvor vi lærer nye metoder og redskaber og dels får medarbejderne tilført ny viden i forløbet. Vi kalder det aktionslæring, og det er meget virkningsfuldt."
Det bekræfter leder Marianne Schjødt-Pedersen:
"Vi har virkelig fået frigivet en masse potentiale blandt medarbejderne, og samtidig har vi gennem projektet fået skabt ejerskab og korpsånd til at løfte den svære opgave med vores beboere, der er ramt af en demenssygdom," siger hun.
Nyt perspektiv
På samme tid har uddannelsesforløbet været svært og enkelt. En del af det kan virke banalt, men samtidig er det svært at gøre tingene anderledes i hverdagen.
Projektet har blandt andet arbejdet med at give medarbejderne et nyt perspektiv, når de møder en borger med demens.
"Som symbol har vi brugt vores rygsæk, som vi altid har på med vores egne erfaringer og opfattelser. Den skal vi stille ved siden af os og være langt mere nysgerrige. Prøve at sætte os ind i, hvordan den demente opfatter situationen lige nu og hvad vedkommendes udgangspunkt er. På den måde kan vi møde beboeren meget mere, og det øver vi os i," forklarer Marianne Schjødt-Pedersen.
Fakta om projektet
- Projektet er finansieret af regeringens satspulje
- Thisted Kommune er en af ialt seks kommuner der er udvalgt til projektet og er sammen med Svendborg Kommune, den første kommune, der er i gang med uddannelsesprojektet
- Områdecentrene Sct. Thøgersgaard, Fjordglimt og Vibedal deltager i Thisted Kommune
- Det er Sundhedsstyrelsens demensrejsehold, der har stået for uddannelsen
- Sundhedsstyrelsen søger pt. efter yderligere 6-9 indsatskommuner til sidste halvdel af projektet (2017 – 2018). Ansøgningsfristen for deltagelse er den 24 august: Søg her.