23948sdkhjf

Hjerteforeningen har fokuseret for meget på fysikken

Hjerteforeningen indrømmer at have været for dårlige til eftervirkningerne af hjertestop, der kan være store.
Det går den rigtige vej i forhold til at få flere danskere til at overleve hjerteanfald. Men et hjerteanfald kan have store psykiske konsekvenser. Det har Hjerteforeningen givet for lidt opmærksomhed.

En undersøgelse foretaget af Hjerteforeningen, hvis resultater blev bragt i Politiken lørdag, viser, at en femtedel af hjertepatienterne udvikler svær angst, og 16 procent af hjertepatienterne udvikler depression.

"Vi må påtage os et ansvar for, at vi har været meget fokuserede på de fysiske aspekter af hjerte-kar-sygdomme."

"Men det har måske betydet, at vi har fokuseret mindre på, hvad konsekvenserne er for dem, der har overlevet hjerte-kar-anfald. Det er på høje tid, at det samlede sundhedsvæsen og vi organisationer reagerer på, at der er et stort problem," siger Kim Høgh, administrerende direktør for Hjerteforeningen.

Det er ifølge direktøren ikke nyt, at mennesker, der får hjerteanfald, oplever psykiske problemer.

"Når vi taler med vores patienter, så ser vi, at der er arbejdsmarkedsproblemer og pårørendeproblemer. Angsten for at dø kan handlingslamme patienter i lange perioder. Det er ikke sundt, det er ganske indlysende," siger Kim Høgh.

Hjerteforeningen vil nu forsøge at skabe opmærksomhed om problemerne hos politikere og i sundhedssystemet.

Samtidig efterlyser foreningen flere ressourcer til området.

Hos Danske Regioner er formanden for sundhedsudvalget, Ulla Astman (S), enig i, at der er et problem. Regionerne vil også gå ind i arbejdet for at forbedre situationen.

"Vi skal hele tiden bliver bedre til at se længere frem. Der er et liv efter hospitalsindlæggelsen. Og det er ikke tilfredsstillende, hvis patienterne ikke føler, at de får den hjælp, de har brug for," siger hun til Politiken.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093